23948sdkhjf

Skats tag selv-bord er lukket

Motor-magasinets chefredaktør Flemming Haslund er forarget over misbruget af den såkaldte selvanmelderordning. Og han ærgrer sig på branchens vegne over det nye ekstragebyr.

LEDER BARE FORDI DER er en mulighed for at fuske, er der ingen der siger, at man skal gøre det.

MEN FUSKET, DET har der i den grad været gjort med den såkaldte selvanmelderordning. Beløbet på svindlen er af Skat opgjort til 105 millioner kroner i 2016. Så nu er der kommet et indgreb mod ordningen. Pr. 1. juli 2020 får den nuværende selvanmelderordning kniven. Og i mellemtiden skrues der op for kontrollen, så det bliver væsentligt vanskeligere at hente penge op af statskassen.

DET VAR OGSÅ på tide! Ideen med selvanmelderordningen var ellers god. Sælger kunne selv fastsætte værdien af en brugt bil, der var på vej ud af landet. Og efter salg få et beløb for registreringsafgiften tilbage, nu bilen forlod landet. Sigtet var at spare branchen for bureaukrati og udnødigt tidsspilde samtid med, at staten kunne spare penge.

MEN DENNE REGEL blev af nogle oversat til Skats tag selv-bord - for der var jo ingen til at kontrollere, om salgsprisen stemte overens med bilens faktiske værdi. Det var en større fristelse, end nogle kunne stå for.

MAN KAN ARGUMENTERE, at selve loven nærmest lokkede til svindel. Og man kan rette skytset mod Skat og erklære, at de da bare kunne have ført bedre kontrol. Men hør nu her; bare fordi der er en mulighed for at fuske, er der ingen, der siger, at man skal gøre det. Lad nu moralen komme til. Så endnu en gang har vi set, at de få ødelægger det for de mange. For nu kommer der gebyr på værdifastsættelse, og selve proceduren, inklusive at stille hver enkelt bil til værdifastsættelse af Skat, kommer til at tage tid.

SÅ JEG GENTAGER dette med, at det er Moralens År. Og funderer - gad vide, om der kommer mere ...

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109