FUSK Et helt enigt Folketing har sat en stopper for selvanmelderordningen, der gjorde det muligt for bileksportører at få refunderet registreringsafgift. Ordningen afskaffes 1. juli 2020. Indtil da vil Motorstyrelsen øge kontroltrykket for eksporten af brugte biler markant.
Samtidig er partierne enige om, at eksportørerne fremadrettet selv skal betale for værdifastsættelsen af egen lomme, og at der udpeges specielle synshaller, så vurderingen af køretøjerne sker på et ensartet grundlag, ligesom bødestørrelsen ved snyd fordobles.