Forstå forskellen på garanti og reklamationsret

JURA Hvornår skal man give garanti, og hvornår skal man give reklamationsret?

Rigtig mange benytter begreberne helt forkert, og mange tror fejlagtigt, at der skal gives garanti efter købeloven. Det skal der ikke. Købeloven indeholder slet ikke bestemmelser om garanti, men udelukkende om reklamationsret.

Garanti er et begreb som er indeholdt i markedsføringsloven, og som kan benyttes, såfremt man som sælger stiller køberen væsentlig bedre, end han vil være efter lovgivningen, altså efter købeloven.

Garanti er faktisk ikke noget, man som køber har krav på, men derimod noget, der er aftalebaseret. Men hvordan skelner man så mellem garanti og reklamationsret?

Fejl som er tilstede ved købet
Reklamationsretten dækker alene fejl, som var tilstede ved købet, eller var under udvikling, altså såkaldt oprindelige mangler.

Køber skal som udgangspunkt bevise, at en fejl var tilstede ved købet, men dog således at fejl, der viser sig inden for de første seks måneder, formodes at have været til stede ved købet.

Det vil sige, at køber skal bevise, at der overhovedet er en fejl, eller en kvalitetsafvigelse, som udgør en mangel, men når fejlen har vist sig inden for de første 6 måneder formodes den at have været tilstede ved købet.

Sælger har dog mulighed for at sandsynliggøre, at fejlen først er opstået senere, og i så fald er fejlen ikke omfattet af reklamationsretten, hvis den efter sin karakter klart ikke er oprindelig og klart først er opstået senere.

Almindelig slitage, såsom eksempelvis slid på bremser, og almindelig vedligeholdelse er heller ikke omfattet af reklamationsretten.

Men det skal i den sammenhæng præciseres, at det kan være både svært og bekosteligt for sælger at løfte den bevisbyrde. Reklamationsretten kan imidlertid heller ikke betinges af overholdelse af vedligeholdelsesplaner.

Reklamationsretten kan i forbrugerkøb ikke fraviges. Det vil sige, at man ikke kan aftale sig ud af købelovens reklamationsbestemmelser, som de fremgår af forbrugerkøbsafsnittet. Køberen har derfor altid 24 måneders reklamationsret.

En aftale om at en bil er købt uden reklamationsret er derfor i strid med købelovens ufravigelige bestemmelser og vil blive tilsidesat ved en sag for ankenævn eller domstole.

Seks eller 24 måneder?
Efter de første seks måneder har køberen bevisbyrden for at fejlen var tilstede ved købet.

Det skal samtidig præciseres at reklamationsretten altså er på 24 måneder, og ikke, som nogen fejlagtigt tror, kun seks måneder. De seks måneder er udelukkende et spørgsmål om, hvem der har bevisbyrden, og såfremt en køber rent faktisk kan bevise, at en fejl, der viser sig efter de seks måneder, er oprindelig, vil fejlen være omfattet af reklamationsretten.

En garanti skal som nævnt stille køberen væsentlig bedre end han er efter købeloven, og derfor dækker en garanti alle fejl, der både opstår og viser sig inden for den aftalte garantiperiode, medmindre der er tale om misbrug eller almindelig slitage og vedligeholdelse.

Ved en garanti kan man godt undtage visse komponenter eller begrænse garantien, men hvis der bliver for mange undtagelser, risikerer man at udhule garantien på en måde, så den kommer i konflikt med køberens ufravigelige rettigheder efter købeloven.

I så fald kan man ikke benytte garantibegrebet, da det vil begrænse køberens rettigheder, og køberen vil stadig have sine rettigheder efter købeloven.

Specielt ved salg af brugte biler, kan det derfor være svært med begrænsede garantier på 3-6 måneder, og generelt må garantier på mindre end seks måneder frarådes, da de let kommer til at fremstå som begrænsninger i stedet for et gode for køberen.

Hvem har bevisbyrden?
Et andet punkt hvormed køberen stilles bedre, er med hensyn til bevisbyrden. Den er vendt om ved en garanti således, at det er garantigiver, der skal bevise, at en fejl ikke er omfattet af garantien.

Det et vil i praksis kun være almindelig slitage, vedligehold og misbrug, som kan undtages, bortset fra helt specifikke undtagelser.

Flere afgørelser viser også, at det kan være en bevisbyrde, der kan være svær at løfte for garantigiver.

I dag har alle nye biler som minimum to års garanti, men det er som nævnt ikke et lovkrav, at der skal ydes garanti, selv på helt nye varer.

Når der gives en garanti kan der stilles vilkår for ydelsen af garantien, og det betyder at en garanti kan være betinget af at service overholdes i henhold til fabrikkens forskrifter.

Dog vil det stadig være garantigiver, der skal bevise at en eventuel fejl ikke er omfattet af garantien, og at fejlen er forårsaget af manglende eller forkert servicering af bilen.

Et sidste punkt er de forskellige forsikringsdækkede "garantiprodukter". De må som udgangspunkt ikke kaldes garanti, hvis det ikke er en egentlig garanti, og det vil en forsikring normalt ikke være, ligesom de heller ikke må bruges til at begrænse købers rettigheder og sælgers forpligtelser efter købeloven.

Jeg håber hermed at have bragt bare lidt mere klarhed over disse begreber.