23948sdkhjf

Universelt mundstykke klarer rørhalerne

Danske Flexvalve har udviklet en ny type slangetilkobling til indvendige drilske udstødningsrør.

UDVIDELSE Det skal være smart - mange nye biler har flot design med udstødningsrør inden i rørhaler. Men det giver problemer på værkstederne i forhold til at placere afgangsslanger. Derfor har danske Flexvalve i Vemmelev nu udviklet sit nye Universal-mundstykke, der, med 34-75 centimeter i diameter, kan anvendes til stort set alle biler, hvor udstødningsrørene er placeret indeni rørhaler, lover Flexvalve.

- Vi ved, at sådan et mundstykke har været et stort ønske fra mange værksteder, og vi har længe arbejdet på at få udviklet og tilpasset mundstykket, så vi nu kan præsentere en løsning, som vi er meget tilfredse med, siger marketingchef hos Flexvalve, Karina H. R. Hansen.

Flexvalve har længe anvendt den metode, hvor et mundstykke sættes udenpå eller indeni udstødningsrør og/eller rørhale, hvorefter det aktiveres enten med en håndpumpe eller trykluft og dermed tilpasser sig udstødningsrøret. Universal-mundstykket har et smalt mundstykke, som indføres i et udstødningsrør, uanset om det er udhængende eller skjult i en rørhale. Med håndpumpen udvides mundstykket og tilpasser sig dermed indvendigt til udstødningsrøret, så det sidder fast. Den udvendige gummimanchet hviler på kofangeren.

Universal-mundstykket kan også anvendes til mange bilmodeller med almindelige udstødningsrør, både enkelte og dobbelte, og dermed er der mange muligheder med mundstykket, lover Flexvalve.

- Vi stiller høje krav til os selv og vores mundstykker, som skal være de bedste på markedet. Vores mundstykker er af høj kvalitet, har lang holdbarhed, er nemme at anvende, sidder godt fast på udstødningsrøret og ridser ikke bilen, siger Karina Hansen.

Virksomheden er også levereringsdygtig i udsugningsslanger samt Y-stykker til biler med udstødningsrør i begge sider. 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.113