23948sdkhjf

Fra lærling til særling

Den nye generation i autobranchen får det sjovt, forsikrer Jens Sørensen i dette opråb til de unge.

DEBAT Tillykke til de unge - I får det sjovt.

Motor-magasinet har i flere artikler og særskilte publikationer/indstik (som Min Fremtid: "Din guide til job i autobranchen") virkelig puffet til morgendagens unge/nye nøgle-ressourcer.

Der er "nogle gamle", som alle skal til at vige pladsen for den nye generation af kommende beslutningstagere. Med alt det nye, spændende og komplekse, som vælter indover branchen, er det tid til at give nøglerne videre til de modige, energiladede og resultatsøgende unge.

Benyt overgangsfasen til at lade de dygtigste (af de ældre) udøve mentorships for at lette de unges tilgang til kombinationen af gammelt og nyt. Jeg kalder det "fra lærling til særling".

Det gælder om at få udviklet nogle kreative rollemodeller, som kan trække den øvrige bredde videre ind i den fantastiske fremtidsverden.

Ti ting venter

Kombinationen af disse to ting vil så også kunne gøre de bedste talenter til fremtidsledere - karrieremulighederne er enorme.

Det handler især meget om mod, flid, vedholdenhed og selvfølgelig kærlighed til branchen og biler. Det er alt sammen essentielt på vejen ind i den nye virkelighed. Tænk sig, hvad der venter (er på gang).

Her blot ti eksempler:



• Overgangsfasen fra benzin/diesel biler over mod "grønne biler"

• Selvkørende køretøjer

• Hastigt voksende bilbestand

• Robotteknologiens acceleration

• Ubegrænset tilgang til alt og alle

• Åbne handelsplatforme

• Virtuelle bildata (real time/around the clock)

• En udpræget digital bilverden

• 3D printning

• Generel "grøn bevidsthed" (overalt)


Tænk sig, hvad der er - og bliver - at tage fat på og blive inddraget i. Gå målbevidst ind i det hele.

Organisationsmodellerne vil sideløbende blive udfordret. Disse bliver meget mere flydende, og de unge/ansatte bliver nødt til at dygtiggøre sig i flere ting, men det gør jo bare det hele endnu mere interessant. Uddannelse/efteruddannelse skal konstant stå på “to do" listen.



Facit: Det går så uendeligt stærkt, og man forstår bedre og bedre begrebet "disruption". Jo, autobranchen er så sandelig inde i en forrygende transformation.

Held og lykke til den nye generation. Fremtiden er jeres.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078