23948sdkhjf

Brancheros til regeringen

AutoBranchen Danmark og Bilbranchen DI glæder dig over, at der igen er skabt ro om bilpriserne.

AFGIFTER AutoBranchen Danmark roser regeringen og Dansk Folkeparti for at have skabt ro om bilpriserne efter 1. april, hvor mange bilmærker ellers stod til at stige i pris som følge af de nye beregninger af bilernes brændstofforbrug, WLTP, som viser, at bilerne kører kortere på literen end tidligere antaget.

 - Der er fundet en god løsning på problemet ved at udskyde ikrafttrædelsesdatoen frem til udgangen af 2020. Det er vi meget tilfredse med, så forhandlerne og kunderne nu ved, hvad de har at rette sig efter. Vi ved, at der har været meget forvirring om de kommende prisstigninger, men nu er der ro til at lave en solid og gennemregnet ordning, siger adm. direktør i Autobranchen Danmark, Gitte Seeberg.

Branchedirektør i Bilbranchen DI supplerer:

- I branchen er vi glade for, at politikerne har lyttet til vores ønske om, at undgå afgiftsstigninger fra 1. april ved at udsætte datoen for, hvornår den nye målemetode for brændstofforbrug træder i kraft. Det giver ro på hos både forhandlere og forbrugere. Bilbranchen havde foretrukket en permanent løsning med en ændring af korrektionsfaktoren. Med den valgte løsning udskyder regeringen reelt beslutningen om at justere korrektionsfaktoren i cirka halvandet år.

Regnestykket holdt ikke

Regeringen lagde ved lovens oprindelig vedtagelse vægt på, at staten ikke skulle tjene på, at registreringsafgifterne og de grønne ejerafgifter stod til at stige, når bilernes brændstofforbrug blev justeret ned efter at være testet efter den nye WLTP-norm.

 Det regnestykke har imidlertid vist sig ikke at holde. Skatteministeriet har selv regnet på effekten og samtidig har beregninger fra branchen vist, at der var et klart overtal af biler, som stod til at stige i pris, mens kun et fåtal af biler ville falde i pris. Dermed stod staten stik imod regeringens løfter til at tjene på WLTP ordningen.

 - Regeringen har lige nedsat en trafikkommission. Jeg synes, det vil være naturligt, at WLTP-problemet bliver lagt ind under kommissionen, så den kan komme ud med en samlet løsning, når den fremlægger sin endelige rapport i 2020. Det ville være mærkeligt, hvis politikerne begyndte at pille ved afgifterne før kommissionen overhovedet har fået sat sig ned, siger Gitte Seeberg.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109