Iværksætterselskaber, svindel og konkurser

SELSKABER På falderebet af februar udsendte Erhvervsministeriet en pressemeddelelse gående på, at der nu var indgået en politisk aftale om, at IVS’er skulle afskaffes.

Samtidig skulle kapitalkravet på et ApS nedsættes til 40.000 kr. Samme dag blev lovforslag herom fremsat i folketinget og det forventes færdigbehandlet i starten af april.

Mange af os kan stadig huske, da et anpartsselskab kostede 125.000 kr. og et aktieselskab svimlende 500.000 kr. Ad åre er disse krav blevet lempet ad flere gange, så det aktuelt "kun" koster 50.000 kr. at stifte et ApS, og tilsvarende 400.000 kr. at stifte et aktieselskab.

Som et alternativ blev selskabsformen IVS - iværksætterselskab - muliggjort ved en lovændring i 2013. Selskabsformen kunne stiftes med blot én krone på lommen og prisen for den begrænsede hæftelse for stifteren var, at han var forpligtet til at sætte mindst 25 % af overskuddet hvert år til side, så IVS’et på sigt kunne omdannes til et ApS.

Ladeport for svig
Tankerne bag IVS’erne var glorværdige nok; de skulle støtte iværksættersegmentet, der ikke havde behov for en større startkapital, men som omvendt ønskede den begrænsede hæftelse, der var i kapitalselskabsformerne.

Imidlertid viser nyere analyser det, som mange advarede imod allerede ved lovens vedtagelse i 2013: Det har været en ladeport for svig, omgåelse og moms- og skatteunddragelse.

Det har også sendt landets skifteretter på overarbejde, fordi mange IVS’er har haft særdeles svært ved at huske at indlevere regnskaber; et forhold, der indebærer, at selskaberne er blevet taget under tvangsopløsning. Således stod IVS’er for 60 % af det samlede antal tvangsopløsninger i 2016 - en udgift for skifteretterne på svimlende 28 mio. kr.

Men lovforslaget skal der dæmmes op for den omgåelse.

Vi ser en del nystartede værksteder, der har valgt IVS-formen og som er glade for selskabsformen. Vi ser omvendt også en del kunder på værkstederne, der er stiftet som IVS’er, og hvor værkstederne er knap så glade for selskabsformen - det er nemlig ikke altid lige nemt at få regningen betalt, hvis den er udstedt til et IVS.

Skal omdannes til ApS’er
Hvis loven bliver vedtaget, som foreslået, så vil alle eksisterende iværksætterselskaber få to år fra lovens ikrafttræden, til at blive omdannet til anpartsselskaber.

Det betyder, at de indenfor de to år, skal kunne stille den fulde selskabskapital for et anpartsselskab, som så forventes nedsat til 40.000 kr. - og det burde være et overkommeligt mål.

Men hvad kan der så ske for den stifter, der måske har stiftet 2,3 eller 4 IVS’er og konkurset dem på stribe? Som udgangspunkt sker der jo ikke meget - det er jo hele ideen i en begrænset hæftelse, som man netop får i et kapitalselskab.

Hvad er konkurskarantæne?
Men på grund af de senere års "konkursrytteri", har stadigt flere enkeltpersoner fået tildelt en såkaldt konkurskarantæne. Det er - som navnet antyder - en karantæne fra at gå konkurs; et forbud. Og det forbud opretholdes ved, at vedkommende person får en periode - kortere eller længere - hvor han eller hun ikke må deltage i ledelsen i en virksomhed, hvor der ikke er ubegrænset hæftelse.

Vedkommende må altså kun drive virksomhed, hvis det er en personligt drevet virksomhed - så ingen kapitalselskaber.

Ved en konkurskarantæne bliver man optaget i et register for karantæneramte, og der bliver man stående, indtil karantænen er udløbet. Registeret er dog ikke offentligt.

Straffen for at overtræde forbuddet kan være bøde eller fængsel, personlig (objektiv) hæftelse for de forpligtelser, man har pådraget andre via et kapitalselskab samt en forlængelse af karantænen.