23948sdkhjf

LEDER: Nu er ulven kommet

LEDER Det er lige nu, faktisk i denne uge, at elbil-revolutionen sker, siger Motor-magasinets chefredaktør, Flemming Haslund i ugens leder

LEDER ULVEN KOMMER. ULVEN kommer! Det er jo sådan, vi et stykke tid har haft det med elbilerne. Og indrømmet; jeg har her på Lederpladsen været med til at råbe det: Elbilerne kommer!

MEN GLEM ALT om ulven og om fortiden: For det er nu den kommer. I mandags blev elbilen Jaguar I-Pace kåret til Den Internationale Årets Bil.

OG I GÅR åbnede den internationale biludstilling i Genève, hvor antallet af elbiler - både som koncept og i produktion - er det mest markante nogen sinde. Mange af de elektriske Genève-biler, første bølge, går til salg i løbet af 2019. Og i 2020 kommer så næste endnu større bølge med bl.a. Volkswagens samlede udvalg af elbiler med navnet ID.

KONSEKVENSERNE ER STORE hos i forhandlerleddet. Men det er for intet at regne mod omvæltningerne på vej i næste led, på værkstederne og hos grossisterne. Der skal geares om på alle pladser: Der skal nye kompetencer ind på værkstedet: satser vi her på nye medarbejdere eller på videreuddannelse? Og mængden af nyt værktøj. For slet ikke at tale om, hvor man kan få reservedelene fra. Inklusive opdateringerne? Spørgsmålene tårner sig op.

OG HOS BRUGTVOGNSHANDLERNE: Hverdagens gode handel med brugte benzin- og dieselbiler ved at ændre sig til en slags bilernes russiske roulette: Hvem tør tage en brugt dieselbil ind på pladsen? Eller er det i virkeligheden lige præcis nu, det er en guldrandet forretning? For hvor hvem tør beholde en bil stavet med d?

MIT BUD ER, at det lige nu, allerede i dag, er tid til, at du overvejer de mulige konsekvenser for din forretning eller for den arbejdsplads, du er ansat.

Gas geben!

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125