Få styr på reglerne for kommissionssalg

BEGREBER Jeg har erfaret, at der i særdeleshed er ét begreb, som giver anledning til både diskussion og problemer i forbindelse med bilsalg: Det er reglerne om kommissionssalg.

Det er en udbredt misforståelse, at man ved at sælge en bil i kommission kan afskære kunderne fra rettighederne i henhold til købeloven. Kommission er et begreb, som har sin egen lov, nemlig kommissionsloven.

Når man sælger en vare i kommission, handler sælgeren, kommissionæren, i eget navn. Det vil sige, at den virksomhed, som har indgået en kommissionsaftale med en kunde om at sælge hans bil, handler i virksomhedens eget navn. Det betyder også, at salget dermed er et forbrugerkøb, når bilen sælges til en forbruger, og at købelovens ufravigelige, også kaldet præceptive, forbrugerkøbsbestemmelser er gældende for handlen.

Sælgerfirmaet kan dermed ikke tage et gyldigt forbehold om, at bilen sælges som beset eller lignende vilkår. Et sådant vilkår vil blive tilsidesat, hvis det kommer til en sag, i lighed med hvad der sker i alle andre forbrugerkøb. Det vil simpelthen ikke være et gyldigt forbehold.

Når der indgås en kommissionsaftale må kommissionæren derfor sikre sig, at der i aftalen er indeholdt et beløb, som er tilstrækkelig stort til at dække eventuelle reklamationsudgifter. Kommissionæren kan som udgangspunkt ikke efterfølgende vælte reklamationsudgifter over på ejeren af bilen, hvis det ikke er aftalt på forhånd.

Oftest er der tale om formidlingssalg
Mange sælgere, der annoncerer en bil som kommissionssalg, tror fejlagtigt at bilen sælges i kommission. Langt de fleste eksempler jeg har set, er imidlertid formidlingssalg - eller et salg, der for firmaets vedkommende ender med at blive tolket, som et ganske almindeligt forbrugerkøb.

Et formidlingssalg opstår, når en virksomhed sælger - eller formidler - en bil for en privat person.

Hvis reglerne om formidlingssalg skal være gældende, er der imidlertid nogle meget snævre grænser, der skal overholdes. Hvis bilen er annonceret af firmaet og/eller udstillet i firmaet, skal det klart fremgå, at al kontakt skal ske til ejeren med henvisning til hans kontaktoplysninger. Fremvisning bør ligeledes ske af ejeren. Aftalen skal indgås direkte mellem de to parter og begge skal være identificeret med navn, adresse og tlf.nr. i en neutral slutseddel. Slutsedlen må ikke være en slutseddel fra firmaet blot med nogle overstregninger.

Og sidst men ikke mindst, så må virksomheden på ingen måde være involveret i det økonomiske. Der må ikke ske betaling til firmaet, og der kan ikke laves finansiering hvor afregningen sker i virksomheden.

Hvis aftalen indgås mellem de to parter på virksomhedens adresse, skal det på slutsedlen fremgå, at der ikke kan rettes krav mod virksomheden, da det er en privat handel. Der findes nogle - meget restriktive - ankenævnsafgørelser om netop det spørgsmål.

Dertil kommer, at det er virksomheden, som har bevisbyrden for, at det ikke er et forbrugerkøb. Også netop dette punkt har været genstand for flere ankenævnssager, hvor adskillige virksomheder er blevet pålagt ansvar for handler, som de har anset for "private", eksempelvis fordi der er sket en finansiering.

Endelig skal nævnes, at hvis en handel bliver anset som et formidlingssalg, så hæfter den private sælger, og ejer af bilen, efter købelovens forbrugerkøbsbestemmelser med 2 års reklamationsret og 6 måneders formodningsperiode, ligesom disse ufravigelige bestemmelser ikke kan fraskrives.

Der er derfor al mulig grund til ikke at indgå den type aftaler, både for ejeren af bilen og for virksomheden, om end det er muligt at gøre det "rigtigt" hvis ovennævnte retningslinjer overholdes.