23948sdkhjf

Sælg især vinterdæk til varebil-kunderne

Varebiler er særligt eksponeret for uheld om vinteren, og mange kører på sommerdæk, viser en undersøgelse.

STATISTIK Varebiler er blandt de kvikke biler, både i by, på landeveje og på motorveje. Det er, fordi chaufføren ofte har travlt, hvis han skal nå sit stramme program. Og derfor burde en tur i grøften, og det efterfølgende værkstedsophold, være enhver varebilchaufførs, håndværkers eller virksomhedsindehavers værst tænkelige mareridt. Her spiller gode vinterdæk en vigtig rolle for at modvirke skader på ansatte og materiel - og vigtig nedetid for virksomhederne. Alle gode argumenter for værksteder eller salgsafdelinger for erhvervskunder med varebiler.

Dæktællinger viser, at tæt ved 50 procent - altså halvdelen af varebilerne - kører på sommerdæk om vinteren.

- Med det ringe vejgreb, som sommerdæk har på vinterlige veje, er det bestemt ikke nogen god idé, siger Dækimportørforeningens formand Kenneth Saust.

Han peger på helt friske, tyske dæktest som viser, at sommerdæk har næsten dobbelt så lang bremselængde som vinterdæk på vinterlige veje. Når det gælder igangsætningsevne og svingegenskaber ser det lige så slemt ud for sommerdækkene. Og kører man på byggepladser og andre steder, hvor der er fedtet, kan det blive decideret svært at komme frem.

- Risikoen for uheld er således meget større, hvis man kører på sommerdæk. Og har man blot et mindre uheld, er det dyrt sparede penge ikke at skifte dæk, siger Kenneth Saust.

Han noterer, at buler i bilen og tabt arbejdsfortjeneste selv ved et mindre uheld let løber op i 10.000-20.000 kroner, mens fire nye vinterdæk til en varebil måske kun koster omkring 4000-5000 kroner inklusive montering.

- Den merudgift kan meget hurtigt være tjent ind for et håndværker- og transportfirma, og så er det værd at tænke på, at man også har et ansvar for chaufføren samt de bløde trafikanter, som er cyklister og fodgængere. Hvem har lyst til at tænke på, at man havde et uheld med denne type trafikant, fordi man havde sparet på det rette dækvalg?, siger Kenneth Saust.

Så har man som mekaniker eller erhvervsbilsælger dette på rygraden, bør det være muligt at få hævet antallet af varebiler på vinterdæk. 

Mange varebiler på sommerdæk
Ved seneste januar-dæktælling for varebiler, foretaget af Dækimportørforeningen og Rådet for Større Dæksikkerhed, kørte 42 % af varebilerne på sommerdæk i januar, selv om vejr- og vejforhold kaldte på M+S-mærkede vinterdæk med snefnugsymbol.
Kilde: Dækimportørforeningen og Rådet for Større Dæksikkerhed

Facts om varebiler om vinteren
● To tredjedele (65%) har ikke tjekket dæktrykket den sidste måned.
● 22% kørte med mindre end de anbefalede 3 mm mønsterdybde.
● Ud af disse 22% var syv ud af 10 varebilchauffører uvidende om det.
Kilde: Rådet for Større Dæksikkerhed

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141