De unge er vilde med autobranchen

FREMTID - Da vi startede, vidste vi intet om autobranchen, og det har vi lært nu. Det var også meget fedt, at vi kunne være med til at bestemme, hvordan år 2030 vil blive, lyder det fra en 7.-klasses elev fra Vita Bohr skolen i Esbjerg.

I alt deltog tre 7. klasser i FTZ’s pilotprojekt, der bestod i to besøg, dels hos autogrossistens afdeling i Esbjerg og dels på et lokalt autoværksted. Efterfølgende blev klasserne opdelt i hold, der skulle konkurrere om, hvordan autobranchen former sig i fremtiden.

- Det vigtige for os er at få ændret de unges opfattelse af, hvad autobranchen er. Mange tror stadig, at en mekaniker går rundt i en sort kedeldragt med en olieklud hængende ud af lommen, men i dag foregår fejlfinding på biler primært på elektronisk udstyr og kræver mere teknisk end mekanisk indsigt, forklarer Lars Sørensen fra FTZ’s afdeling i Esbjerg.

Inden besøget af de unge, var han lidt spændt på forløbet, fordi det var en stor flok, og fordi de kun var 7. klasser. FTZ har satset på dette klassetrin, for at fange de unges interesse for faget, inden de går i gang med brobygning i 8. klasse. Og det viste sig at være et fint tidspunkt at sætte ind, fortæller afdelingslederen:

- Det er vigtigt at sammenligne jobbet med noget, de kender til - spil for eksempel. Og det er nemt, for der er måske 50 computere i en bil, der skal tale sammen. Og det bliver man altså ikke beskidt af".

Engagerede elever
Det er ikke kun eleverne, der skal påvirkes positivt i forhold til opfattelsen af autobranchen, for ofte er det forældrenes holdninger, der påvirker uddannelsesvalg. Derfor glædede indehaveren af værkstedet sig noget over et opkald fra en leverandør, der fortalte, at hans datter havde talt om besøget.

- Det er rigtig positivt, at de unge har fortalt om besøget derhjemme, og også at de har været så engagerede i projektet. Flere af dem har været tilbage på værkstedet for at få svar på spørgsmål, der kunne kvalificere deres fremlæggelse til konkurrencen," fortæller Kim Petersen fra KP Biler ApS.

Især pigerne viste mere interesse end forventet, efterhånden som det gik op for de unge, at jobbet på et værksted er mere teknisk end tungt. Helt gennemgående var der stor interesse for bæredygtighed hos de unge i deres spørgsmål og endelige fremlæggelser. Også underviserne oplevede forløbet positivt.

Populært projekt
Generelt mangler de tekniske uddannelser ansøgere, og udfordringen med at tiltrække lærlinge rækker ud over autobranchen, der lige nu sætter ambitiøst ind.

FTZ’s strategiske udviklingschef, Michael Gadegaard, og chef for FTZ Akademi, Søren Rolskov Paulsen har fået engageret Erhvervsakademiet Lillebælt og Relationsnetværket som samarbejdspartnere på projektet ’Flere lærlinge til autobranchen’.

- Efter pilotprojektet ved vi, at autobranchen kan fange de unges interesse. Først på længere sigt kan vi se, om det også resulterer i flere lærlinge. Men med indsatsen her, får vi lagt et godt fundament, mener Michael Gadegaard fra FTZ.

Ud fra elevernes udtalelser tyder noget på, at han har ret. Evalueringen viser stort engagement og interesse - både fordi eleverne blev overraskede over, hvordan dagens autobranche ser ud, og fordi projektet var veltilrettelagt. Som en elev i 7. klasse udtrykker det:

- Det var en god ting, at vi fik lov til at komme væk fra den almindelige skoledag, og lærte om noget om autobranchen, som vi normalt ikke ved så meget om.

Klar til Danmark
Planen er nu, at projektet ’Flere lærlinge til autobranchen’ skal bredes ud. Søren Rolskov Paulsen leder til dagligt uddannelsesenheden FTZ Akademi og ser frem til at få engageret endnu flere unge:

- Det overordnede mål for os er naturligvis at skabe interesse for autobranchen hos de unge. Dels ved at vise dem, hvordan hverdagen på et værksted fungerer, og at jobbet som mekaniker er teknisk og kræver en del. Dels ved at vise dem, at autobranchen er bred. En uddannelse som mekaniker kan føre til mange forskellige jobs.

I løbet af 2019 bliver FTZ’s projekt udbredt. Her vil konkurrenceniveauet stige, fordi FTZ forventer, at mange skoler vil deltage, og fordi der bliver et større udskillelsesforløb i processen med først regionale konkurrencer og siden en national finale.