? Hvor bevæger markedet sig hen mht. til indretning af værksteder - er der en trend?
! Det er klart, at fremtidens værksted skal tilpasses de nye teknologier, derfor stilles der også andre krav til indretning med lifte, plads til batteri-reparation og på karrosseri siden med multimateriale arbejdspladser. Her ser vi også nye krav til arbejdsmiljø, når vi reparerer batterier og på karrosseri-siden, hvor især alu/jernoxid/carbon- støv skal behandles med omhu.
? Hvad betyder konsolideringen af autohusene i Danmark for Semler Værktøj og markedet?
! Som regel bliver beslutningen om hvilken leverandør/er man benytter i tilfælde af større ombygninger eller nybygning truffet på ledelsesplan, hvorfor færre beslutningstagere, i forhold til antal lokationer, gør det nemmere at arbejde med.
? Er konkurrencen stor nok med kun en lille håndfuld totalleverandører som jer og hvorfor?
! Ja, konkurrencen er stor nok, eller måske for stor, da den knowhow, der kræves, ikke altid understøttes af leverandørens kompetence. Vi ser det ikke som en ulempe at være en del af en organisation, der selv er førende inden for introduktion af nye biler med nye teknologier og som vi, som en del af vor forpligtelse over for vor fabrik, er forpligtet til at efterleve i vor egne værksteder.
? Hvilken betydning har det, at Semler Værktøj indretter autohuse, der konkurrerer med Semlers egne bilbrands?
! Det er noget, vi er meget stolte af og ydmyge omkring. Det er og bliver stadig et utroligt klap på skulderen at få lov til at være leverandør til andre mærker end vore egne. Man kan vel næppe sige, at der er en stor sammenligning mellem salgstal og det faktum, at bilen, når den er på værksted, løftes med en lift fra Semler.
? Hvor meget vægter servicedelen af værkstedsudstyret hos jer i forhold til at sælge, bygge op og installere?
! Det er nok omkring 50/50 i øjeblikket. De store sager kommer ofte lidt i bunker, vi har pt meget reparation og udskiftning af nedslidt udstyr.
? Er leasing af værkstedsudstyr i vækst generelt og hos jer - vil I hellere sælge end at lease ud?
! Vi har ingen favorit på dette område, det er helt op til kunden og er hans egen beslutning. I nogle tilfælde kan man komme lidt galt afsted med at foreslå leasing, så derfor ser vi kunden godt an, inden vi kommer ind på emnet.
Q&A: Konkurrerer Semler Værktøj med sig selv?
Der findes kun få totalleverandører til indretning af bilhuse. Vi har spurgt Semler Værktøjs salgschef Hans Hansen, om konkurrencen er stor nok, og hvad han tænker om at indrette bilhuse for konkurrenter til Semlers egne bilmærker.