Svindel med prøveskilte

JURA Landsskatteretten har i efteråret slået hul på problemstillingen om, hvorvidt prøveskilte alene må benyttes af ansatte eller om også andre - med en mere eller mindre løs tilknytning til virksomheden - må.

Det er vi i Dansk Bilbrancheråd svært tilfredse med, da det afspejler den praktiske virkelighed ude i virksomhederne.

Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at denne afgørelse først og fremmest endnu ikke er bekræftet af de civile domstole - eller af politikerne - men også, at afgørelsen jo ikke er en ladeport for omgåelser.

Sidstnævnte vises tydeligt af en samtidig dom fra Østre Landsret, hvor der blev udstedt ret markante bøder. Situationen var som følger:

Stifter forlod firmaet
Tre personer - herunder en advokat - havde stiftet et selskab, der drev leasingvirksomhed med flexleasing af biler.

Proceduren var, at en kunde fandt en luksusbil på nettet, hvorefter selskabet købte bilen, importerede den og indregistrerede den i Danmark. Selskabet anmodede i den forbindelse Skat om tilladelse til, at bilen blev afgiftsberigtiget som leasingbil med afgiftsberigtigelse efter leasingkontraktssummen og ikke handelsværdien.

Undervejs i selskabsdriften udtrådte den stiftende advokat af bestyrelsen og tilbage stod stifter 1 og 2. Stifter 1 var direktør og hovedanpartshaver. Stifter 2 derimod havde sit eget selskab ved siden af, og gennem dette selskab skulle han skaffe kunderne til leasingvirksomheden.

Stifter 2 deltog også personligt i afhentning af biler i Tyskland og klargøring m.v. Det fik hans selskab en provision for, mens hans selv aldrig blev direkte ansat i leasingvirksomheden.

Leasingvirksomheden havde fået udleveret et sæt prøveskilte fra Skat, som stifter 2 kørte med på de biler, han hentede i Tyskland, herunder når disse skulle til klargøring.

En sommerdag i 2015 var stifter 2 blevet standset af politiet i en kommende leasingbil, der var toldsynet, men ikke endeligt registreret, da tilladelsen fra Skat til leasing ikke forelå endnu.

Politiet noterede ved standsningen, at der var tale om en prøvekørsel, hvilken forklaring senere blev ændret til, at bilen skulle på værksted.

Da bilen blev stoppet fandt politiet blandt andet sportstøj, et rat (til en anden bil), et "til salg"-skilt til en ejendom og forskellige virksomhedspapirer, der ikke havde nogen tilknytning til leasingvirksomheden. Føreren, stifter 2, kunne ikke forklare, hvorfor disse effekter lå i bilen.

Nabo havde meldt sagen til skat
En hel del personer afgav forklaring for by- og landsretten, herunder den nabo, der havde undret sig over, at den pågældende bil havde holdt i flere dage foran stifter 2’s selskab både med og uden prøveskiltene, og at vedkommende på det grundlag havde foretaget en anmeldelse til Skat.

Både by- og landsret kom frem til, at bilen var taget i brug, blandt andet fordi stifter 2 ikke havde nogen sådan tilknytningen til leasingvirksomheden, at det var naturligt, at han kørte med virksomhedens prøveskilte.

Dette var især tilfældet, når hans eget selskab fakturerede provision til leasingvirksomheden. Derfor skulle bilen afgiftsberigtiges fuldt ud - også selvom der var indsendt en ansøgning om flexleasing.

Derudover viste kilometertallet ved standsningen i forhold til det noterede ved toldsynet, at bilen havde kørt mere end 500 km. mellem disse to aflæsninger. Et forhold, der blev bestridt under sagen og forsøgt negligeret til, at synsmanden under toldsynet måtte have rundet ned eller foretaget en fejlskrift.

For byretten fik såvel leasingvirksomheden som stifter 1 (dvs. direktøren) en bøde for uagtsom tilsidesættelse af reglerne om prøveskilte, som altså potentielt havde kostet statskassen knap 250.000 kr. i unddraget registreringsafgift. Bøden var samlet 10.000 kr.

Landsret skærpede straffen
Landsretten var knap så nådig. 5 ud af 6 dommere kom frem til, at leasingvirksomheden forsætligt - dvs. med vilje - havde omgået reglerne omkring brugen af prøveskilte og dermed med vilje havde forsøgt at snyde med registreringsafgiften.

Leasingvirksomheden - ved direktøren - burde efter flertallets opfattelse have indset, at han ikke måtte lade stifter 2 benytte prøveskiltene, fordi han ikke var ansat i leasingvirksomheden. Én enkelt dommer mente kun, at det var uagtsomt.

Som følge af, at forsøget på unddragelse var sket med vilje, blev leasingvirksomheden idømt en bøde på 225.000 kr. mens direktøren fik en bøde på 122.115 kr. og en fængselsstraf på 40 dage. I alt en bøde på 347.115 kr. for uberettiget kørsel med prøveskilte - og en afgift på knap 250.000 kr.

Afgørelsen viser, at det kan have ekstremt store konsekvenser - både for virksomheden, men også for de personer, der leder virksomheden - hvis reglerne tilsidesættes. Det er til hver en tid en erhvervsdrivendes eget ansvar at kende de regler, der gælder for hans virksomhed, og respektere dem - ikke mindst.

Selvom landsskatteretten har åbnet en lille dør for ændringer i hvem, der må benytte en virksomheds prøveskilte, så er der altså ikke frit slag endnu.

Træd varsomt.