23948sdkhjf

Karrosseritekniker godkender ny svejsemaskine til autoreparation

Vilsen Biler i Nørresundby vil gerne forblive et konkurrencedygtigt værksted og har derfor haft den nye svejsemaskine fra Migatronic, Automig 300 Pulse, i field-test. Karrosseriteknikeren vender tommelen op.

SVEJSNING Vilsen Biler udfører reparationer på biler og varevogne i alle mærker og størrelser på adressen i Nørresundby. Autoværkstedet er akkrediteret til at kunne reparere skadesanmeldte biler, og derfor er det vigtigt, at automekanikerne og karrosseriteknikerne har en lang række godkendt værktøj til rådighed.

- Det er afgørende for os at have adgang til det værktøj, som er godkendt af bilproducenterne, og som bliver nævnt i de reparationsanvisninger, vi bruger dagligt. Det gør, at vi forbliver konkurrencedygtige på et marked, der konstant fornyer sig, når det gælder materialer og arbejdsmetoder. Her og nu giver det os flere opgaver på skadesanmeldte biler fra forsikringsselskaberne, fortæller stifter og tidligere ejer Hans Vilsen, som for nyligt solgte virksomheden til sin søn Peter Vilsen, men stadig tager telefonen på kontoret.

Derfor sagde Hans Vilsen også ja til at teste Migatronics nye svejsemaskine Automig 300 Pulse, som er udviklet til at kunne opfylde autobranchens krav til sammenføjningsprocesser, herunder svejsning, MIG-lodning, dobbeltpuls og automatisk step-svejsning i højstyrkestål, sort stål, rustfrit stål og aluminium.

- Vi har haft maskinen i en måned, men vi kunne med det samme mærke forskel fra vores egen maskine. Med den her maskine kan vi svejse og lodde med færre ampere, end vi er vant til. Det gør, at vi nedsætter risikoen for at brænde igennem det tynde materiale, som bilerne består af, fortæller Benjamin Rømer, karrosseritekniker hos Vilsen Biler, ifølge en pressemeddelelse fra Migatronic.

Grafisk kontrolpanel

Benjamin og de andre mekanikere er vant til at bruge en svejsemaskine med et analog kontrolpanel med knapper, men det har ikke været noget problem at vænne sig til at bruge det grafiske ikonbaserede kontrolpanel, som Automig 300 Pulse er udstyret med.

- Det er nemt at finde de optimale indstillinger, og illustrationerne i panelet giver et godt overblik over de indstillinger, man har foretaget. Alle vil kunne bruge det her panel, mener Benjamin Rømer.

Desuden fremhæver han, at det er nemt at skifte tråd, og at maskinen har en god startperformance. Det med startperformance er især vigtigt for arbejdet på et autoværksted, hvor karrosseriteknikerne har mange start og stop under svejsningen.

En ny feature i Automig 300 Pulse er MigaMemory; en funktion, der giver brugeren mulighed for at gemme op til fem specifikke indstillinger. På et autoværksted vil der ofte være flere brugere af den samme svejsemaskine, hvorfor det er smart at kunne gemme faste indstillinger.

- Vi svejser alle forskelligt, men bruger ikke maskinen hver dag, så med memory-funktionen undgår vi at skulle huske vores foretrukne indstillinger. Det sparer os en del tid og gør vores arbejde nemmere, siger Benjamin Rømer.

Mange ressourcer

Hos Migatronic er produktchef Torben Henriksen glad for, at Vilsen Biler er positive efter at have haft maskinen i field-test, og at den bliver rost af dem, den er tiltænkt, nemlig de professionelle karrosseriteknikere.

- Vi har brugt mange ressourcer på at udvikle den her maskine og har forsøgt at fremhæve lige netop de funktioner, som er nyttige på et autoværksted, og som bilproducenterne kræver. Samtidig har vi haft svejseperformance for øje, da det jo i sidste ende er vores allesammens sikkerhed, det handler om. Derfor er det en god dag, når Vilsen Biler fortæller, at den nye Automig 300 Pulse gør det godt i deres autoværksted, siger Torben Henriksen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11