23948sdkhjf

Nobelpris-vindende mirakelstof under kølerhjelmen

Ford begynder at bruge grafenoxid i karrosseridele for at spare vægt, fjerne støj og øge varmemodstand.

MATERIALE-TEKNOLOGI Nye stoffer finder ind i bilproduktionen, og nu vil bilproducenten Ford anvende et næsten nyopdaget todimensionelt nanomateriale i sine bildele, der har flere fordele, som også benyttes i mobiltelefoner og sportsartikler.

Grafenoxid har for nylig vakt entusiasme og spænding i bilindustrien som et stof, der er højst anvendeligt i både maling, batterier og såkaldte polymere materialer som eksempelvis plast.

Ingeniører har kaldt det et mirakelstof, der er 200 gange stærkere end stål og besidder en af de højeste ledningsevner i verden. Det er både tyndt og fleksibelt og agerer eksempelvis ideel lydmur. Selv om anvendelsen af grafenoxid ikke altid er rentabelt, har Ford, i samarbejde med Eagle Industries og XG Sciences, fundet på en måde at anvende små mængder af stoffet i kølerhjelmens motorskjolde.

- Gennembruddet her ligger ikke i selve materialet, men i vores anvendelse af det. Vi anvender en meget lille mængde, mindre end en halv procent, for at opnå betydelige optimeringer i både holdbarhed, lydisolering og vægtreduktion - anvendelsesområder, som andre ikke har fokuseret på, siger Debbie Mielewski, der er Fords materiale-chef.

Blot lille mængde

I 2014 begyndte Ford og virksomhedens leverandører at nærstudere materialet gennem vedvarende forsøg for at nå frem til dets anvendelighed som isolering i kølerhjelme.

Bestræbelser på reduktion af motorstøj i bilkabinen betyder som regel tilføjelsen af både mere materiale og vægt, men med grafenoxid er det modsatte tilfældet.

- En lille mængde grafenoxid gør underværker, og i dette tilfælde har den en betydelig effekt på lydabsorberingen, udtaler John Bull, Eagle Industries’ præsident.

Grafenoxiden blandes med skumkomponenter, hvor test, udført af Ford og virksomhedens leverandører, viser en støjreduktion på omkring 17 procent, en forbedring af mekaniske egenskaber på 20 procent og en forbedring af varmemodstandskraft på 30 procent sammenlignet med skum, der ikke anvendes i kombination med grafenoxid.

Produktionen af grafenoxid er netop startet. Det vil i første omgang blive anvendt i F-150 og Mustang og senere også i andre Ford-modeller. 

Forsøg med tape for af fjerne grafit
Grafenoxid blev udvundet for første gang i 2004, men anvendelsen af materialet er relativt ny. Første forsøg på at isolere materialet blev udført med et stykke tape og bly, der indeholdt grafit. Tapen blev brugt til at fjerne grafittens lag for at skabe grafenoxiden,
der består af blot et enkelt lag. Dette eksperiment vandt Nobelprisen i 2010. Se fotos på www.motormagasinet.dk
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.112