23948sdkhjf

Styretøjspecialist ind i selvkørende busser

Den første kunde til den tyske undervognsspecialist ZF klar til at aftage elektriske køretøjer.

CES-MESSE På den store it-messe CES i Las Vegas underskrev den tyske undervognsudvikler ZF Friedrichshafen, der er i et jointventure samarbejde med den ligeledes tyske EV-startup virksomhed eGo Mobile, en aftale med det franske transportselskab Transdey om levering af et uspecificeret antal selvkørende elektriske små busser.

Dermed har ZF bevæget sig ind på området som leverandør af hele mobile enheder, der starter i produktion i år med et forventet femcifret antal om to til tre år.

I september 2018 oplyste ZF at ville investere hvad der svarer til 90 milliarder kroner over de næste fem år i elektrisk og selvkørende teknologi. Herunder at ville udvikle en selvkørende el-varebil.

Hvad angår busserne i aftalen med Transdey forventes ibrugtagning i 2020 på både det franske og tyske marked.

Transdey vil i begyndelsen have en sikkerhedschauffør bag rattet, men målet er at nå det højeste niveau fem som selvkørende enheder uden rat og pedaler.

Kunstig intelligens

ZF vil levere eGo Movernes elektrisk drivlinje, styretøj og bremser samt firmaets ProAI-computer, der inkluderer kunstig intelligens (AI) samt sensorer for automatiseret kørsel. Køretøjerne skal produceres hos eGo Mobile i Aachen i Tyskland.

- Automatisering, elektrificering og netværk er kritiske punkter for at kunne øge transport af mennesker og varer i byer. Med vores stærke kompetencer i udvikling af systemer er vi hos ZF i stand til at forme den nødvendige mobilitet til kommende generationer, ikke mindst i kraft af den vigtige signal-teknologi, sagde CEO hos ZF, Wolf-Henning Scheider på CES.

Transdey vil udstyre eGo Moverne med sit overvågningssystem, opkobling til infrastruktur og client applikation.

Offentlig transport forrest

Yan Leriche, CEO hos Transdey North America, og chef for selvkørende transportsystemer, sagde, at han er overbevist om, at netop offentlig transport er en igangsætter for selvkørende køretøjer og services.

- Dette partnerskab med ZF og eGo er en stor mulighed for at berige vores eksisterende mobilitetsløsninger overfor vores kunder, sagde Yan Leriche.

Transdey står bag 11 millioner passagerture dagligt og opererer i 20 lande.

På CES-messen viser ZF flere teknologier såsom deres såkaldte robotaxi koncept uden rat og pedaler.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125