TEKNOLOGI Hvem sagde lige manglende rækkevidde for elbiler? Det er måske snart en saga blot. For inden for de næste to år begynder Hyundai at indarbejde solceller som en naturlig del i sine biler. Søstermærket Kia Motors vil også annoncere planer om at anvende teknologien i mærkets biler i den nærmeste fremtid. Sammen er Hyundai/Kia koncernen verdens fjerdestørste bilproducent.
De to innovative koreanske bilmærker har udviklet flere forskellige teknologiske løsninger, som forbedrer rækkevidden og reducerer CO2-udledningen fra både el-, hybrid- og brintbiler samt fra biler med forbrændingsmotorer. Solcellerne skal monteres på både tag og kølerhjelm. På den måde forbedres rækkevidden, og bilerne belaster klima og miljø mindre på grund af en lavere CO2- og partikeludledning.
Første, anden tredje generation
Førstegenerationssystemet er til hybridbiler efter 2019, mens anden generation af teknologien omfatter et semitransparent tagsystem med solpaneler til biler med forbrændingsmotor. Tredje generation af teknologien vil være introduktionen af et let solpaneltag til batteridrevne elbiler.
Førstegenerationssystemet består af solpaneler fremstillet af silikone, der er integreret i bilens standardtag. Det system kan oplade batteriet 30-60 procent i løbet af en almindelig dag afhængigt af vejrforholdene og andre miljømæssige faktorer.
Anden generation af systemet, med et semitransparent solpaneltag, skal anvendes på biler med forbrændingsmotor. De semitransparente teknologier kan integreres i et panoramasoltag, så der kan komme lys ind i kabinen, mens bilens batteri samtidigt oplades. Anvendelsen af solopladningssystemer til biler med forbrændingsmotor vil gøre det muligt for bilerne at opfylde de stadigt strengere miljøkrav, der regulerer CO2-emissionerne.
Tredje generation af systemet testes i øjeblikket. Det er udviklet til at kunne anvendes på taget og motorhjelmen på elbiler for at maksimere den elektriske energi.
Vi bliver "prosumere"
- I energibranchen arbejder man allerede i dag med begrebet ’prosumer’, som er en forbruger, der også producerer el ved at have sin egen vindmølle eller solcelle hjemme ved huset. Med den teknologi, som Hyundai arbejder med, rykker ’prosumeren’ også ud på landevejene i de kommende år, og dermed tager vi miljøvenlig transport til et nyt og højere niveau, siger Annegrethe Skovby.
Jeong-Gil Park, som er Executive Vice President for Engineering and Design Division hos Hyundai Motor, tilføjer, at bilfabrikanten i fremtiden forventer at se mange forskellige typer elektricitetsskabende teknologier integreret i sine biler. Solpaneltaget er den første af disse teknologier.
Nu kommer solcelle-bilerne rullende
Hyundai og Kia vil om kort tid sende elbiler på markedet, der kan lade op til 60 procent af batteriets kapacitet på en dag. Også andre bilmærker er på vej.