23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Motor-magasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Motorstyrelsen godt fra start

Ejere af motorkøretøjer har fået deres egen styrelse, som har sat en række nye initiativer i gang.

SKATTEFORVALTNINGEN På vegne af Motorstyrelsen vil jeg gerne benytte lejligheden til at takke for samarbejdet og ønske Motor-magasinets læsere et godt nytår.

Det er kun seks måneder siden, at Motorstyrelsen blev etableret, og det har været spændende at være en del af den nye styrelse, som udelukkende skal koncentrere sig om motorområdet. Vi har hovedkontor i Aalborg, og der, er ligesom tidligere, motorekspeditioner i Høje Taastrup, Odense, Aarhus og Aalborg.

I forbindelse med etableringen af Motorstyrelsen har vi ansat mange nye medarbejdere, og både erfarne medarbejdere og nyansatte har med stort engagement kastet sig over de mange opgaver, som vi har i Motorstyrelsen.



For at klæde alle medarbejdere godt på har vi oprettet MotorAkademiet, hvor alle medarbejdere får et helhedssyn på, hvad vi beskæftiger os med. Vi har også etableret MotorAkademiet for at sørge for, at ejere af motorkøretøjer får den bedst mulige service, når de henvender sig. På MotorAkademiet har repræsentanter fra autobranchen holdt oplæg for vores ansatte, for vi mener, det er vigtigt, at vores medarbejdere får et godt indtryk af, hvad det vil sige at drive en forretning inden for vores område.

Vi har et klart mål om at være servicemindede og en pålidelig og kompetent organisation. Det betyder for eksempel, at borgere og virksomheder kan regne med, at køretøjer er registreret korrekt, og at vi beregner korrekte afgifter.



Vi har sat en række nye initiativer i gang. Vi er for eksempel i gang med at udvikle en semiautomatisk værdifastsætter, der gør det enklere at fastsætte den korrekte pris på en bil.

Vi har også gjort det langt lettere at få prøvemærker på bilerne. Nu kan borgere og virksomheder hente deres prøvemærker hos cirka 250 synshaller i stedet for at køre langt til en motorekspedition eller en toldekspedition. Prøvemærker kan naturligvis stadig leveres med posten, hvis man kan vente nogle dage på, at de dukker op.



Jeg er meget tilfreds med, at vi har nedbragt sagsbehandlingstiderne, og når jeg er rundt i landet for at snakke med branchefolk, er det også noget, de sætter pris på. For eksempel har vi nedbragt sagsbehandlingstiden for veterankøretøjer fra seks-syv uger til to uger.



Jeg håber og tror på, at rigtig mange i 2019 kommer til at opleve, at Motorstyrelsen gør en forskel. Vi ser frem til at sætte nye initiativer i gang til glæde for borgere, virksomheder og samarbejdspartnere.



Endnu engang godt nytår!

Jens Otto Størup,

Direktør i Motorstyrelsen

BREAKING
{{ article.headline }}
0.172