23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Motor-magasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Rullende biograf, hotel - eller bordel?

Der spekuleres og forskes i, hvad selvkørende biler kan bruges til - og hvilke brancher de vil disrupte.

TURISME Når man som passager i en selvkørende bil ikke skal koncentrere sig om kørslen og trafikken, er spørgsmålet, hvad man så skal bruge tiden til. Det er der mange spekulationer om og mere eller mindre underbyggede studier omkring.

Flere forskere peger på, at den store forrude kan fungere som en kæmpe fladskærm, der kan projicere film og tv-udsendelser op på. Eller man kan spille avancerede computerspil. Den kan også benyttes som en mødeskærm, så personer på farten kan holde Skype-lignende møder.

Engelske forskere fra universitetet i Surrey, syd for London, har i november 2018 udarbejdet rapporten "Autonomous vehicles and the future of urban tourism," hvor de giver deres bud på, hvilken betydning de selvkørende biler vil få for byturisme og de tilknyttede brancher. De engelske forskere har 2040 som sigtepunkt, og de konkludere, at de selvkørende biler vil få stor betydning for erhverv som taxi-, hotel- og restaurationsbranchen - og sexindustrien.

Forskerne slår fast, at traditionelle taxi’er helt vil forsvinde. Uber og Lyft er allerede i fuld gang med rulle sådanne tjenester ud, og det Google-ejede selskab Waymo er klar til at tilbyde en taxa-service for beboerne i storbyen Phoenix i Arizona, USA.

Phoenix er et ideelt sted at teste selvkørende biler, da vejene hovedsageligt går lige ud.

Også turistbusserne vil gå en svær tid i møde. En turist kan få skræddersyet sin sightseeing alt efter sine præferencer og blive kørt rundt i de områder, vedkommende er særligt interesseret i.

Spise- og sovevogne
Hotellerne vil også få hård konkurrence fra de selvkørende biler. De engelske forskerne forestiller sig langsomt kørende sovevogne, der vil være billigere at benytte end almindelige hoteller, og man er ikke afhængig af hotellets beliggenhed, da bilen jo kan køre hen, hvor man vil.

Og hvorfor ikke også spise i en slags rullende restauranter? Og det slutter ikke her: Faktisk forudser forskerne fra Surray, at der vil opstå et stort marked for selvkørende partybusser, der kan pendle mellem f.eks. badestrande og diskoteker

Sidst, men ikke mindst, forestiller de engelske forskere, at bilerne også vil blive brugt som rullende bordeller. Dermed slipper kunderne for at besøge den del af underverdenen, hvor de prostituerede ellers samles op. Også den anvendelse vil gå ud over hoteller og moteller, der i dag tjener penge på at udleje værelser på timebasis i forbindelse med prostitution.

Ganske vist kan der ifølge forskerne opstå problemer i forbindelse med overvågning. De selvkørende biler vil nemlig som udgangspunkt have kameraer installeret, der skal dokumentere, hvis der begås hærværk eller foregår andre ulovligheder i bilerne.

Men det vil næppe afholde verdens ældste erhverv i at blive praktiseret.

- Sex er en stor del af byturisme - herunder betalingssex. Derfor finder vi det meget sandsynligt, at selvkørende biler også vil blive benyttet til prostitution i fremtiden - uanset om et er lovligt eller ej, siger Scott Cohen, der har ledet undersøgelsesarbejdet.

Og som det hedder i rapporten: "Det kræver ikke megen fantasi at forestille sig Amsterdams Red Light District på hjul."

BREAKING
{{ article.headline }}
0.187