23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Motor-magasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Tyskerne kommer

… men det gør koreanerne også. Ingen betvivler, at Elon Musk satte brand i udviklingen og salget af elbiler med sine Teslaer. Men nu er først og fremmest den tyske bilindustri vågnet op – se den hele flåde af tyske elbiler (plus nogle koreanere), der er på vej allerede i 2019.

ELBILSFREMTID Stof til eftertanke: Lige her og nu er det landets statsminister, Lars Løkke Rasmussen, der med sin miljøplan sætter den samlede dagsorden for den danske autobranches fremtid.

Ud med benzin- og dieselbiler. Ind med elbiler. Og altså med 2030 som deadline. Så kort kan statsministerens plan formuleres.

Og planen kan næppe ignoreres med en - "nå, Mette Frederiksen bli’r alligevel næste statsminister!" For det første ved ingen jo, om det rent faktisk sker. Dernæst er der stor politisk opbakning til planen, så om det er rød eller blå blok, der står i spidsen, får næppe den store indflydelse på ønsket om grønnere biler.

Og ikke nok med det - meget tyder på, at også "folket" nu tænker grønt. Eller som f.eks. Volkswagen-Danmarks PR-ansvarlige Britt Stellinger formulerer det: - Nu er købernes mind-set åbent for elbiler.

Men ikke alene er der angiveligt en absolut holdningsændring blandt fremtidens kunder på vej; der er i den grad nye elbiler på vej, der af mange grunde vender op og ned på markedet. Nævnt i tilfældig rækkefølge:

Rækkevidden er markant på vej op - og det sker allerede i 2019.

Der er afgørende hurtigere ladere på vej - det sker lidt senere.

Udbuddet af elbiler på det nærmeste eksploderer - ikke mindst fordi at tyskerne kommer - og det sker allerede i 2019 med seks kendte nyheder fra de tyske bilmærker plus yderligere seks året efter. Hvortil så kommer de nyheder, som fabrikkerne alligevel har haft held til at holde hemmelige.

e-Mini, e-Up, i3, i4
Så fremtiden - i hvert fald set gennem tyske elbils-briller - er allerede startet med Audis lancering af SUV’en e-tron. Og der kommer for alvor fart over de tyske nyheder til næste år, når Audi lancerer endnu en elektrisk SUV med stor rækkevidde vel at mærke.

Mercedes lancerer så sin EQC, og Volkswagen spiller ud med den første af mange kommende elbiler med det fæles navn ID. Første bliver ID. Neo, ligesom e-Up lanceres i 2019.

BMW-koncernen er i ’19 klar med e-Mini, mens Porsche er klar, parat, start med den 600 hk’s Taycan.

Den sidste er jo i den grad en Tesla-modstander, der i hvert fald på ét punkt overhaler amerikaneren. 600 hk fra er ikke det vilde tal, det er rækkevidden på 500 km faktisk heller ikke - det måske mest interessante er ladetiden, der opgives ti at være tre gange hurtigere end den amerikanske konkurrent.

Så det er i runde tal 112 år siden bilen på benzin dukkede op. Er 2019 på vej til at blive året, der for alvor vender op og ned på styrkeforholdet mellem benzin og el?

Også BMW er på vej med endnu flere elbiler - en elektrisk Mini altså, en elektrisk i4, der er på størrelsen med en 3’er og en strømversion af SUV’en X3, der kommer ti at hedde iX3 - og skal i øvrigt bygges i Kina.

Netop BMW må jo formodes at have et forspring på elbil-området, da det jo nu er fem år siden, forholdsvis lille elektriske i3 blev lanceret. Her skal München have et teknologisk forspring. Det er grunden til, at mærket allerede nu tør love en rækkevidde på 400 km på iX3, mens der endnu ikke er sagt noget om 2022-nyheden BMW i4.

En hidtil næsten uhørt lang rækkevidde tør BMW dog tale om i forbindelse med en elektrisk nyhed i 5’er-klassen. En i5, hvis den kommer til at hedde det, er efter planen klar i 2021 og skulle kunne klare op til 750 km på en opladning.

Korea - også brintbiler
Den koreansk bilindustri har store planer om elbiler - Hyundai endda også med en brintbil, der jo dybest set er en elbil, der får sin energi fra en brintgenerator i stedet for et batteri.

Hyundai-Danmark vurderer endda, at brintbilen passer perfekt t Danmark på grund af vores lands infrastruktur. Således siger mærkets Annegrethe Skovby, ansvarlig for PR.

- Brintbilen Nexo har en vigtig rolle i udbredelsen af bæredygtige biler, fordi den viser, at brint-teknologien nu er moden til et kommercielt gennembrud. Da der i Danmark er en god infrastruktur på brint, forventer vi os meget af netop Nexo.

Og "almindelige" elbiler fra Korea: Bestemt ikke alle bilfabrikker forventer, at elbilerne har overtaget i 2030. Men det gør de hos den ene af de to store elektriske koreanere.

- Hos Kia har vi en forventning om, at langt hovedparten af det globale salg i 2030 vil være elektrificeret i en eller anden form, siger således Kia-Danmarks direktør Rasmus Aagaard, men tilføjer så:

- Grundlæggende ønsker vi at bygge de biler kunderne gerne vil have.

Men se så til England
Men det er ét land, der slet ikke er parat til at vente til 2019 eller ind i 20’erne med at melde sig med en seriøs bil på strøm; ja, England.

Det er jo i år, at Jaguar lancerede den på alle måder hurtige og prestigefyldte SUV med titlen I-Pace. Om den ligefrem kan vinde Årets Bil-titler i år, er endnu usikkert; men den er i hvert fald i to finaler.

Men Jaguarens hurtighed til trods, mest markant er bilens rækkevidde, der officielt er opgivet til 470 km. Blandt andre tyske journalister har haft lejlighed til at efterprøve rækkevidden i virkeligheden - 369 km nåede således auto motor und sports testkørere, hvilke et an anelse mere end de nåede i den tilsvarende Tesla Model X.

Afhængig af I-Paces succes er der flere elbiler fra samme engelske koncern på vej; husk på, at Jaguar jo er end del af Jaguars Land Rover Ltd.; i den familie er der adskille SUV’er, der bare venter på at få stikket sat til. Så er vi nået dertil, hvor en ægte Land Rover skal køre på elektricitet? Kom ikke og sig, at fremtiden ikke allerede er her.

Hvem kan lade hurtigst?
Afgørende for elbilens udbredelse og dermed succes er ikke alene rækkevidden. Også - og for mange måske mere - spiller ladetiden ind. For vel kan man løse en del af ladetids-problemet ved at lade om natten eller ved at lade, mens man er på arbejde - hvis disse to ting rent fysisk lader sig gøre.) Men det nytter jo intet, hvis man skal på tværs af landet. Så er Skagen - eller København - pludseligt langt væk, når man skal gøre holdt i Middelfart og vente en time på, at der er strøm nok til at køre frem - eller hjem.

Flere er på vej med ladestandere, der kan hælde noget strøm på i en fart. I Tyskland bygger firmaet Ionity hurtigladere langs Autobahn, der kan lade op til 100 km på i løbet fa fem minutter. Med andre ord et kvarters tid for en Tesla i dag eller cirka 25 minutter for en af de kommende tyskere.

Men også bilfabrikkerne forsker her. Således vil Porsche ikke alene bygge en hurtig elbil, i første omgang den 600 hk’s Taycan, der skulle få en rækkevidde på 400 km. Porsche vil også være hurtige til at lade batterierne op. I Porsches udviklingscenter står en superhurtiglader, der efter sigende er hurtigere end selv en Tesla-lader; strøm til 100 km på fire minutter!

BREAKING
{{ article.headline }}
0.178