23948sdkhjf

Autobranchens paradigmeskift

LEDER: Hvad var det absolut vigtigste for den samlede bil- og autobranche i år? Motor-magasinets chefredaktør Flemming Haslund er ikke det mindste i tvivl.

LEDER Når vi op mod jul 2028 siger "bil-året 2018!" Hvad er så det første, vi kommer i tanker om?

Lad mig gætte: Vi siger CO2. For på trods af efterveerne efter forhandlings-balladen på Christiansborg efteråret før, og al bøvlet med WLTP, var det vigtigste, der skete i det firehjulede Danmark, danskernes nye holdning til CO2-udslip.

Det var i oktober 2018, statsminister Lars Løkke Rasmussen i skyggen af den hede sommer lancerede sin klimaplan med målet om en million elbiler i 2030. På den måde fik vejret og statsministeren startet den store bevægelse i den grønne retning.

Derfor var det i 2018, at problemet med udslip fra kvæg gik fra at være snak, blandt nogle få yderligtgående, til at være en seriøs drøftelse blandt mange.

Så klima og CO2-udslip kom på danskernes agenda i 2018. Og for mange gik det fra at tale om det til at handle på det. Og dermed blev CO2 den vigtigste begivenhed i bilåret 2018.

Lige om lidt er det tid at danse om det grønne træ, åbne pakkerne og lade julefreden sænke sig. Og derefter nytårschampagnen. Og så: Lad mig allerede nu vifte med flaget og råbe, at jeg glæder mig til 2019. Ikke mindst fordi Motor-magasinet skal være vært ved en stor event for den samlede firehjulede branche. Så notér dig allerede nu 8. og 9. maj på Gram Slot nær Haderslev.

Vi ses igen i spalterne fredag den 11. januar - og i mellemtiden på nettet.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.112