23948sdkhjf

Få kontrol over bilens data

EU-Kommissionen undersøger, hvordan problematikken om telematik skal håndteres. SKAD-direktør Thomas Krebs forklarer, hvorfor debatten er vigtig.

TELEMATIK I takt med at flere og flere køretøjer udstyres med sensorer, førerassistenter og Internet forbindelser, så bliver biler forbundne og autonome. Dette kræver at data samles for at kunne styre trafikken på sigt.

EU initiativet "Europe on the Move", COM(2018) 283, er sat i verden for at undersøge og arbejde med disse køretøjer, sikkerhed og teknologien.

Formålet er at gøre transporten sikrer, renere og billigere, samt mere tilgængeligt for ældre og handicappede personer.

EU ønsker at stille skarpt på "Connected and Automated Mobility (CAM)" ved at undersøge, hvordan persondata og muligheder i at hacke et køretøj skal håndteres. Det samme gælder teknologien bag kommunikationen via Internettet.

Hastighed i kommunikationen er altafgørende, og derfor ønsker man at gennemføre 5G tests i stor stil, kontrollere cybersikkerheden, beskyttelse af persondata og omdannelse af disse teknologier i bæredygtig og up-to-date lovgivning.

Kommissionen er derfor i gang med at undersøge holdninger og fakta omhandlende bilproducenter, leverandører af softwareløsninger, værksteder, teleudbydere, slutbrugere, offentlige myndigheder, sundhedsvæsen og private organisationer. Via et avanceret spørgeskema havde man indtil den 4. december 2018 mulighed for at give sin holdning til kende. De første resultater af undersøgelsen forventes i foråret 2019.

Kommissionen er interesseret i om de enkelte parter har interesse i at dele data med andre leverandører af f.eks. softwareløsninger, apps, teknisk service, hvilke frekvensbånd man foretrækker, om man er i gang med at udvikle udstyr til bestemte opgaver, hvordan man ønsker at kunne give tilsagn om brug af data, om forskellige erhvervsparter har lov til at dele under kørsel genereret data med hinanden og meget mere.

Der er også stor fokus på hacking af biler og den dermed påvirkede trafiksikkerhed. Hvem skal sikre bilerne, og hvordan kan bilejeren sikre sig at bilen er opdateret og sikker at køre i. Hacking er en reel udfordring, da cyberkriminelle ofte er et skridt foran, hvilket vi allerede ser i den måde biler bliver stjålet og låse bliver åbnet uden brug af nøgle.

Datasalg som levevej
Det siges at bilproducenter i fremtiden kommer til at leve en stor del af datasalg, som giver dem mulighed for at kontrollere en stor del af markedet. Her er der ikke kun tale om de data som samles op, men også en direkte kommunikation til forbrugeren, der via reklamer og meddelelser på dashboardet kan direkte vælge at købe en vare. Det kender vi allerede fra store aktører så som Google, Apple, Microsoft, Facebook med videre. Den der har adgang til kunden kan også sælge. Spørgsmålet er, hvor så de frie aktører forbliver, når man ingen eller kun begrænset adgang til kunden har.

Den fornemste opgave for EU Kommissionen er i den kommende tid at sikre en god og dybdegående lovgivning, der sikrer det frie valg, sikkerheden i bilen, undgåelse af monopoler, persondatasikkerhed og mange andre teknologisk bestemte områder.

Der er ingen tvivl om at bilproducenternes store lobby påvirker EU Kommissionen, og de frie aktører har en kæmpe udfordring. Etablering af forståelse hos kommissionens medlemmer er vital for at lovgivningen giver plads til at både forbrugere og frie værksteder har lov til at fylde i landskabet hvad angår indflydelse og beskyttelse af friheden til at vælge.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094