BRING Selvkørende teknologi åbner helt nye døre i forhold til lettelsen af livets gøremål. Derfor har Ford indgået samarbejde med indkøbsgiganten Walmart og kurertjenesten Postmates om test af selvkørende levering af dagligvarer.
Ford samarbejder i forvejen med både nationale og internationale virksomheder i bestræbelsen på at optimere leveringstjenester med selvkørende teknologi, hvad end varen hedder tacos, blomster eller noget helt tredje. Og nu er tiden kommet til at undersøge, hvordan levering af dagligvarer kan udbrede adgangen til frisk mad og andre detailvarer i USA, hvor Ford i øjeblikket foretager omfattende test af selvkørende levering.
Positive tilbagemeldinger
I den forbindelse har Ford indgået et samarbejde med den amerikanske supermarkedskæde Walmart og leveringstjenesten Postmates for at kunne levere dagligvarer, der spænder over alt fra bleer til dyrefoder og personlige plejeprodukter. Ford har i samarbejde med disse firmaer oprettet et pilotprogram, der i kraft af Postmates infrastruktur fungerer i forlængelse af Walmarts i forvejen eksisterende leveringsmuligheder.
Walmart oplever allerede i skrivende stund positiv tilbagemelding fra kunderne på dette område.
Inden udgangen af 2018 vil tjenesten være tilgængelig i 800 butikker fordelt på 100 storbyområder over hele USA. Næste år forventes antallet af leveringsdygtige butikker at være fordoblet.
I løbet af de næste måneder arbejder Ford intensivt på at identificere og løse de udfordringer, der hænger sammen med selvkørende levering.bauer
Selvkørende Ford leverer varen
Ford indgår samarbejde i USA om selvkørende levering af dagligvarer