23948sdkhjf

Den ukendte timing

Jens Sørensen leverer seks signaler om fremtidens biler og bilproduktion.

BILER At fremtidens biler bliver intelligente, det ved vi alle. Hvad vi ikke ved er med hvilken hastighed, det kommer til at ske. Ydermere - ud fra hvilke tilpassede produktionsplatforme?

Lad mig bare kaste seks fremtidssignaler ind:



• Fremtidens biler kommer til at bestå af langt færre komponenter. Ydermere vil mange af disse blive "masseproduceret" af endnu smartere robotter og samleceller (desværre også førende til bortfald af mange arbejdspladser).



• Knowhow LinkUp. Bilproducenterne kommer (kraftigere) til at nærme sig hinanden. Specielt for at nedbringe kompleksitet og spare omkostninger.



• Nettet/digitaliseringen etc - alt bliver "forbundet", og informationerne "flyder online" og uden afbrydelser. Face-to-face møder/dialogen skrumper ind og falder (måske) helt bort. Det samkoblede univers med mindre interaktion.



• Bil efter behov. Eje eller leje? Flere og flere - specielt blandt den yngre generation - tænder på "car sharing". Dette selvfølgelig også ud fra et økonomisk incitament.



• "Robotbiler"/selvkørende - dette vil medføre færre biler/færre bilister. Autonomien (uafhængigheden) vil tage til.



• Kombi-industrialisering? Google, Apple med flere vil linke markant op med bilfabrikkerne (og omvendt).



Alt det til trods - klap hesten!

Følg med og tag imod - selvfølgelig - der er jo heller ikke andet at gøre. Det er og forbliver spændende, men de nuværende biler, og de mange, som løber af produktionsbåndene i de kommende år, forsvinder jo ikke bare "ud i det blå".

De smides jo heller ikke i skraldespanden. Der bliver forskellige overgangsfaser, og de, som tror, verden ser ekstremt anderledes ud fra 2030, "skal skynde sig at søge hjælp og rådgivning".

Transformationen kommer, men ingen ved - konkret - hvordan den kommer til at tage sig ud. Ydermere kommer det til at tage tid - lang tid. Oveni alt dette - hvem tør gætte på, hvornår fly og bil kombineres?

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125