KLIMAPLAN Eldrevne køretøjer med en værdi på op til 400.000 kroner kommer i praksis til at betale nul i registreringsafgift i 2019 og 2020, konkluderer skatteminister Karsten Lauritzen (V) om lovforslaget om elbilafgifter, der blev fremsat fredag 7. december.
Det skyldes en mangedobling af bundfradraget i registreringsafgiften, som i øjeblikket er 10.000 kroner. Næste år hæves fradraget til 40.000 kroner og videre til 77.500 kroner i 2020. Det bortfalder helt fra og med 2021.
For en ordens skyld nævnes, at fradraget ikke kan overstige den beregnede registreringsafgift.
Hastelov giver mersalg på 300 elbiler
Regeringen vil udskyde indfasningen af registreringsafgift med ét år og forhøje bundfradraget etapevis i to år.