BILMESSE Helt ny elbil fra Kia. Plus ny Mazda 3. Det er de to store "Danmarks-nyheder" på biludstillingen i Los Angeles, der lige nu er på sit højeste og kører den kommende weekend ud.
Dertil en række andre nyheder - en ny Porsche 911, en Toyota Prius med træk på alle fire, en brutalis fra Jeep og to rygter i den ægte feinschmecker-afdeling. Dem kommer vi tilbage til til sidste i artiklen. Den ene er i øvrigt med koden 6:30.
Den måske mest interessante nyhed vurderet her fra Danmark er Kias elektriske udgave af den lille SUV med navnet Soul. Klar til introduktion i Danmark til april næste år - og nej, intet om priser, slår importøren fast.
LA Auto Show på dansk
Paris, Detroit - og så "lille" Los Angeles. Når det kommer til internationale bilmesser er den californiske by blandt de små. Men alligevel med et par store nyheder.