23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Motor-magasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Black Friday for professionelle

Specialisten Schmiedmann håber med Red Weekend at skabe nyt B2B-koncept i autobranchen med et brandudsalg.

UDSALGSFEBER Forbrugerne har Black Friday og Cyber Monday - men hvad har autobranchen, der ligner? Ingenting. Det skal der gøres noget ved, mener leverandøren Schmiedmann, der nu starter sit eget koncept, Red Weekend fra 7.-10. december, som man håber også bliver taget op af andre i autobranchen fremadrettet.

Marketingchef Anders Alnor Lassen hos specialisten i BMW-reservedele og reparation, Schmiedmann, forklarer, at tiltaget sker på opfordring fra B2B-branchekunder.

- Hvorfor skal værksteder og forhandlere ikke også have lov til at mæske sig i masser af gode tilbud? Forbrugerne har deres fest på Black Friday og Cyber Monday, men nogle branchekunder har direkte henvendt sig til os, sukket dybt og luftet deres ønske om også at have noget tilsvarende i autobranchen, fortæller Anders Alnor Lassen.

Da Schmiedmann er lidt sent ude i år, har virksomheden valgt ikke at koble sig på Black Friday men i stedet kalde sit koncept for Red Weekend.

- Vi håber, vores rabatkampagne kan være med til at bringe lidt juleglæde for værksteder og erhvervskunder, siger Anders Alnor Lassen og fortsætter.

- Det er da en nyhed, som vi mener skal bringes ud til den danske autobranche. Måske det kan være startskuddet til en ny tradition med, at værksteder og forhandlere fremover også kan nyde godt af gode tilbud sidst på året.

Tilbudsfesten Red Weekend - der jo i øvrigt matcher Schmiedmann-farverne - byder på 5-20 procent på de i forvejen eksisterende erhvervsrabatter til kunderne. Det gælder hele varesortimentet med alle original- og uoriginale dele, nyt og brugt, også fra ophugget på Als, og med fri fragt. Der lægges lidt gratis merchandise i alle ordrer.

- Vi kommer ikke til at tjene meget på det, men det er en tilkendegivelse af, at vores kunder er vigtige for os, siger Anders Alnor Lassen, der ikke kan oplyse om en økonomisk målsætning for salgstiltaget på et marked, hvor også andre BMW-specialister byder sig til.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.14|