23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Motor-magasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Fra rumlen til vræl med sound-design

...og du kan styre musikken i udstødningen fra en app på din mobiltelefon, hvis bilen har monteret Milltek Sport systemet fra Danspeed.

KRÆS Nogle bilejere vil helst bare futte anonymt afsted - andre vil have smæk for skillingen, også lydmæssigt. For tuningsimportøren Danspeed i Sønderborg er det hjerteblod at hjælpe bilimportører og deres forhandlere, autogrossister, bilistbutikker, dækforhandlere og autobranchens specialforretninger med at sælge vellyd til bilejere og motorfans via sin import af blandt andet Milltek Sport performance udstødninger.

Danspeed er født i motorsporten og startede i 1975 som tuningsfirma med eget motorværksted, tuning af biler og import af tuningsdele. Derfor er virksomheden, og indehaver Finn Andersen, velfunderet med hensyn til teknisk knowhow for sine produkter. Sidst i 80’erne afvikledes motortuning i eget hus. Import og salg af tuningsdele og sportsudstødninger med mærker som Milltek, Bilstein, H&R, BMC og Schrick blev herefter Danspeeds kerneforretning.

- Som importør indenfor sportsligt udstyr til biler er vores produkter lagt i vores Tecdoc-baserede online katalog, hvor man kan finde de rigtige dele ved opslag på registreringsnummer. Alle sportsudstødninger leveres for eksempel med UPS fra fabrikkens lager i Storbritannien og direkte til kundeadressen i løbet af få dage, siger Finn Andersen.

Sport - og mere sport

Over 31 års konstant udvikling af performance udstødninger har positioneret engelske Milltek Sport som topspiller på markedet. Audi/Volkswagen gruppens succes med at etablere sig med sportslige bilmærker inspirerede tidligt Milltek Sport til at satse på netop disse modeller. Konceptet var og er komplette performance udstødninger suppleret med high-flow sportskatalysatorer/downpipes, og målet var dengang, ligesom i dag, maksimal effekt, lækker lyd og markante designs.

Konceptet blev vel modtaget og blev hurtigt udvidet til highend modeller fra BMW, Ford, Nissan og Porsche. I dag producerer Milltek Sport udstødninger til topmodeller fra de fleste populære bilmærker, og eksporterer til mere end 80 lande rundt omkring i verden.

Bagpotter alene, som var temaet på markedet tidligere, ses sjældent. Milltek Sport går hele vejen og designer komplette udstødningssystemer. Konceptet er, at der kan vælges mellem sport og mere sport, nemlig en "Resonated" (dæmpet) og "Non-Resonated" (mindre dæmpet) version. Som oftest tilbydes flere versioner af afgangsrør, for eksempel poleret rustfri stål og Cerakote Black, Titan Burnt og Carbon design.

Kvalitet i produktionen

Alle udstødninger fra Milltek Sport er produceret i højkvalitet rustfri stål, med undtagelse af afgangsrør i specialmateriale, på alle rørforbindelser og ind til det inderste af lyddæmperne. Mandrel-teknik bøjninger sikrer "full flow bends" for et bedre gas flow, imens rørdiameteren er øget for at sikre topeffekt under hensyntagen til mid-range drejningsmoment.

Alle Milltek udstødninger er designet, udviklet og produceret i Storbritannien efter ISO9001 kvalitetsstyring. Til de fleste nyere bilmodeller produceres oftest flere versioner med EU-godkendelse (TÜV), som er nødvendig på det tyske såvel som det danske marked.

Smartphone lydkontrol

Sound-design er det nye smarte på moderne biler, og denne teknik overføres til og forfines på Milltek Sports udstødninger. Versionen Valvesonic leveres også til enkelte bilmodeller, som ikke har originalmonteret denne teknik. ECU’en fra Valvesonic systemet interfacer med bilens ECU via CAN-BUS systemet og giver mulighed for at designe bilens lyd ud over, hvad originalsystemet giver mulighed for.

De første systemer blev produceret som komplette udstødninger til biler uden original valve-control. På disse udstødninger er Valvesonic ECU’en altid en del af den komplette udstødning. ECU’en programmeres til at åbne/lukke spjæld i udstødningen ved forprogrammerede omdrejningstal eller bilens hastighed. Desuden kan der, via en knap, monteret på instrumentbordet, indstilles til spjæld OPEN eller CLOSE.

Generation 2 er designet til biler født med regulerbare spjæld og består af en ECU med tilhørende "Plug and Play" kabelsæt. Valvesonic programmeres og styres via bluetooth forbindelse til en smartphone app, som giver chaufføren total kontrol over funktionaliteten af de spjæld-styrede udstødninger. Valvesonic moduler kan også anvendes i forbindelse med originale udstødninger for at udvide lydbilledet for disse. De kontrollerbare parametre er helt eller delvis åbning og lukning af spjæld i relation til foruddefineret omdrejningstal eller hastighed, samt mulighed for OPEN eller CLOSE på ethvert tidspunkt. Således er der mulighed for enten stille cruising speed eller stor lyd og maksimal effekt.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.078