23948sdkhjf

Schumacher Junior nærmer sig Formel 1

I 2019 skal 19-årige Mick Schumacher køre Formel 2, der er niveauet lige under motorsportens kongeklasse.

FORMEL 1 Der kan måske snart være en ny Schumacher i Formel 1.

Sønnen til den tidligere tyske racerstjerne Michael Schumacher, den 19-årige Mick Schumacher, skal i næste sæson køre i niveauet lige under motorsportens kongeklasse.

Den tyske teenager har tirsdag forlænget sin kontrakt holdet Prema Racing, som i næste sæson forfremmer ham fra et sæde i Formel 3 til Formel 2.

Det sker efter en forrygende sæson, hvor den tyske teenager endte som verdensmester i Formel 3.

Mick Schumacher vil allerede i denne uge få en forsmag på, hvad der venter ham i næste sæson, når der køres test i Abu Dhabi fra torsdag til lørdag.

Mick Schumacher er søn af racerlegenden Michael Schumacher, der syv gange endte som verdensmester i Formel 1 fra 1994 til 2004. Han indstillede karrieren i 2012.

For fem år siden havnede Michael Schumacher i en alvorlig skiulykke, og dengang kom det frem, at han havde mistet førligheden. I dag er det uvist, hvordan det går ham.

/ritzau/Reuters

BILLEDET: Faktisk har Mick Schumacher allerede været bag rattet i en Formel 1 - her kører han som opvisning i sin far, Michael Schumachers, Benetton Formel 1-bil.

Kilde: /ritzau/Reuters

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.203