23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Motor-magasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Klassens frække dreng får nummerplade-søgning

Nu kan man lede efter originale reservedelsnumre i Nemdele.

AFSÆTNING Nemdele, der kalder sig selv klassens frække dreng, har afholdt kursus i at integrere nummerpladeopslag med originalnumre på brugte reservedele. Det kommer hele branchen til gavn.

Platformen er en af Danmarks to store brugtdelportaler. Kurset hos FTZ Akademi i Odense var med taksator Steen Tommy Olsen fra taksator.dk og Anders Møller Andersen fra Nemdele som undervisere. Pensum bestod i grundlæggende brug af Forsi og i, hvordan man automatisk kan registrere de rigtige originale numre på reservedelene.

11 medlemmer var til stede, som nu kan tilføje originale reservedelsnumre på alle deres reservedele både ved almindeligt salg og ikke mindst ved skader. Hver mandag leverer Nemdele en fil til alle danske forsikringsselskaber med pris og originalt reservedelsnummer; en ydelse, der er gratis for medlemmer af Nemdele. Filen kommer frem, hver gang man udarbejder en rapport på en skadet bil.

- Anvendelsen af brugte reservedele er faldet til under to procent per skade. Det rummer fantastiske muligheder for alle parter, at brugte dele nu er søgbare for hele branchen med originale reservedelsnumre. Det skulle gerne styrke salget af kvalitetstestede brugte dele, mener Ole Andersen fra Nemdele.

Tilbyder lagerstyring

Nemdele er i fuld gang med at lægge hele sin platform om, så alle opslag fremover kan foretages enten via bilens registreringsnummer eller via originalt reservedelsnummer. Det er også muligt at søge i andre baser med originalnumre på internettet, hvormed man får mulighed for at krydse mellem brugte og nye dele.

Dermed kan Nemdele nu tilbyde tre former for "medlemsservice".

Dels er Nemdele en mulighed for lagerstyring for genbrugsforretninger, der endnu ikke selv har nogen form for lagerstyring - også uden nødvendigvis at dele data med øvrige medlemmer. Håbet er naturligvis, at de med tiden vil gøre brug af hele pakken: Dele data med de andre 30 Nemdele-medlemmer og blive en del af foreningsfællesskabet.

Gratis basisdel

Men man kan fortsat nøjes med at tilbyde den nuværende søgefunktion og levere data til de danske forsikringsselskaber uden muligheden for opslag på registrerings- eller reservedelsnummer, hvilket er en gratis del af abonnementet. Har man priser på sine dele, kan det dog også være en del af den fælles webshop, www.nemdele.dk, der ifølge Nemdele efterhånden bliver brugt af rigtig mange værksteder.

Dels er der altså hele pakken med mulighed for fuld integration af diverse databaser med millioner af originale reservedelsnumre og direkte opslag på nummerplade eller originalt reservedelsnummer.

25.000 opslag dagligt

Nemdele oplyser, at databasen har over 25.000 opslag per dag - enten fra medlemmer eller fra både private og professionelle kunder i webshop’en, som op imod 30 procent af medlemmerne hver dag sælger dele igennem.

- Det kræver efterhånden en stor viden at sælge reservedele i Danmark; viden, der er svær at bestride for den enkelte virksomhed. Derfor oplever vi fortsat stigende søgning via vores brugervenlige og web-baserede program, der gør det muligt at komme i gang for en rimelig investering, siger Ole Andersen. 

BREAKING
{{ article.headline }}
0.11|