23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Motor-magasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Drive-in for bildele i Ørbæk

Nyt koncept i autogenbrugs-branchen: Kunderne scanner selv de fundne reservedele og betaler med Mobilepay.

LETTELSE Pick&Pay er navnet på et nyt koncept hos Ørbæk Autogenbrug ved Nyborg på Fyn. Her har indehaverne, som formentlig de første i landet, lavet en reservedelsbutik med selvbetjening, der har åbent 12 timer i døgnet - også i weekenderne uden personale, hvor gør det selv-bilejere kan droppe ind, snuse rundt, finde det, de har brug for og betale med Mobilepay.



Tiltaget skyldes, at virksomheden oplevede en efterspørgsel på åbningstider fredag eftermiddag og i weekenden.



- Idéen blev født for et års tid siden, og så har den modnet lidt, idet vi har skullet have et it-system op at køre, fortæller Ole Møller-Andersen til Lokalavisen Nyborg. Han har en baggrund som automekaniker og har drevet Ørbæk Autogenbrug sammen med hustruen Ulla siden 1999.



Da konceptet ikke har behov for personale og service, har Ørbæk Autogenbrug kunnet sætte prisen ned på reservedelene, som kunderne selv finder.



Scanner og betaler selv



Pick&Pay består af en sluse, som de besøgende kunder går igennem ind på pladsen med biler og reservedele. I slusen kan man orientere sig om, hvad der er på lager. Biler og reservedelslager er udvalgt på baggrund af analyser af, hvad gør det selv-bilejere hyppigst efterspørger. Udvalget tager udgangspunkt i 10-20 år gamle biler af de mest gængse mærker.



- Det er typisk bremseskiver, sikringer, en trækaksel eller måske et sæt smarte fælge, der efterspørges. Alt det tilbyder vi til rigtig gode priser, fordi vi har valgt at give kunderne andel i den besparelse, vi opnår ved at spare tid på butiksekspeditioner, forklarer Ole Andersen.



Når kunderne i fred og ro selv har fundet de reservedele, de har brug for, skal de scanne og betaler med Mobilepay ved udgangen - ligesom man er begyndt på i supermarkeder.



Dog har Ørbæk Autogenbrug ikke en vægt, der sikrer mod snyd, så systemet bygger på tillid - samt videoovervågning og stikprøvekontrol.



Au2it i fem år



Ørbæk Autogenbrug lancerede sin webshop, au2it, i 2013 og har siden fokuseret meget på at gøre kundekøb online mere brugervenligt. Det fysiske firma har 19 års erfaring med køb af biler fra private og forsikringsselskaber og samt salg af reservedele til private og erhvervskunder. Ørbæk Autogenbrug beskæftiger i dag 18 ansatte. 

BREAKING
{{ article.headline }}
0.125