23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Motor-magasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

FDM kritiserer stop af OnStar

Opel slukker ved udgangen af 2020 sikkerhedssystemet OnStar. Kunderne bør kompenseres mener FDM.

REKLAMATION - En bil skal have samme funktionalitet i hele sin levetid. Ellers er der tale om en mangel.

Så klart udtrykker afdelingschef i FDMs juridiske afdeling, Lennart Fogh, sig, når det gælder Opels abonnementbaserede sikkerhedssystem, OnStar, som Opel har meddelt ophører med at fungere ved udgangen af 2020. Det sker i forbindelse med, at PSA’s opkøb af Opel. Opel har meddelt, at et nyt system kaldet OpelConnect vil erstatte OnStar, men det vides endnu ikke, om de eksisterende Opel-biler vil kunne benytte det kommende system.

- Det er endnu ikke klarlagt, men vi arbejder på en løsning lyder det fra Opels danske informationschef Erik Morsing. Han oplyser, at OneStar på verdensplan har en gentegningsrate på 10-12 procent efter at det første års gratis abonnement ophører.

Heftig markedsføring
Hos FDM hæfter man sig ved, at Opel i forbindelse med lanceringen af Opel OnStar markedsførte systemet ganske heftigt Endda som en sikkerhedsfunktion, der giver øjeblikkelig assistance ved fx ulykker.

- Der var i Opels markedsføring ingen tvivl om, at OneStar var et argument for at købe netop Opel, og så kan man ikke et par år efter lukke systemet ned uden at tilbyde en løsning, der er en fuldgod erstatning, siger Lennart Fogh.

Han sammenligner det med at købe en bil med seks gear, hvorefter fabrikanten efter et års tid meddeler, at bilen om to år kun vil have fem gear. Lennart Fogh mener heller ikke, at sagen kan sammenlignes med eksempelvis ældre DAB-radioer, der blev uvirksomme efter DAB+ blev lanceret.

- Forskellen på DAB og OnStar er jo, at det er Opel selv der udbyder OnStar. Hvad DAB angår var det jo udefrakommende omstændigheder, lå til grund for, at radioerne ikke længere virkede.

Sagen om OnStar rummer desuden den juridiske spidsfindighed, at nuværende Opel-ejere risikerer at, at en reklamation er forældet, hvis ikke de allerede nu indgiver en klage. Det er nemlig først om to år, at OnStar ophører med at virke og til den tid er reklamationsretten overskredet.

- Derfor opfordrer vi Opel-ejere med et OnStar-abonnement til allerede nu til at indgive en klage, hvis de mener, at et ophør uden tilfredsstillende erstatning vil være at betragte som en mangel.

Som det fremgår af hosstående klumme af AutoBranchen Danmarks advokat Lars Ellegaard har sagen været oppe at vende i Ankenævn for biler, hvor den sparket til hjørne indtil det bliver klart, om OpelConnect, vil fungere som erstatning for OnStar.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.157