23948sdkhjf

Den svenske autobranche festede løs til award show

Det svenske Motor-magasinet stod for stort award show med hele 12 priser.

AUTOSHOW Næsten 300 branchefolk var i sidste uge samlet i Stockholm til den første udgave af Motorgalan, som den svenske udgave af Motor-magasinet har arrangeret. Her var der 12 priser på højkant for en lang række virksomheder inden for den svenske autobranche. Både Olle Holm, der er chefredaktør på det svenske Motor-magasinet og Mikael Köhler, som er mediechef, betegner prisoverdelingen som en succes.

- Motorgalan blev præcis den branchefest, vi havde drømt om. Her var masser af glade mennesker, lykkelige prismodtagere og en aften, der bød på både underholdning, god mad og dans. Så vi kan kun være meget tilfredse, siger Olle Holm.

Festen foregik på Berns Salonger, som ligger centralt i den svenske hovedstad. Her var sammenlagt 36 forskellige firmaer med det store påhæng indbudt til at jagte de 12 priser, der blandt andet gik til årets lakerer, årets produkt og årets skadesværksted.

Fra den oprindelige idé til selve branchefesten torsdag i sidste uge er der gået godt et år. Men det har været det hele værd, fortæller mediechef Mikael Köhler, der også siger:

- Fordi interessen var så stor i år for den første udgave af Motorgalan, er forberedelserne allerede i fuld gang til næste år. Vi er glade for at vi kan være med til at fremhæve nogle af de mange gode eksempler, der skal gøre det attraktivt at arbejde i autobranchen. Det arbejder vil vi gerne bygge videre på, fortæller Mikael Köhler. 

Du kan læse mere om festen i den svenske autobranche her.

De 12 vindere

Årets marketingsansat: Rejmes Halland 
Årets mekaniker: Niklas Persson hos BeOs 

Årets servicerådgiver: Peter Lidin hos Berners 
Årets leder: Johan Marnell CEO for JBil 

Årets værksted: Speedy Bilservice i Örebro 
Årets lakerer: Anna Widholm, Möller Car i Västerås 

Årets forretning: MECA Skellefteå 
Årets reservedelsperson: Gunilla Rubinstein, Yourex Stockholm 

Årets produkt/ tjeneste: Promeister 
Årets bæredygtighed: Stefan Rasteby adm. direktør i Berners 

Årets bilsælger: Marcus Korner fra Kamux i Växjö 
Årets skadeværksted: Atteviks i Nässjö 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125