23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Motor-magasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Toplærlinge besøgte Aston Martin

Elever fra MekanikerPlus uddannelsen hos AutoVidencenter Fyn på Syddansk Erhvervsskole var på Studietur i England.

VIDEN Når man er god til at skrue i almindelige biler, skal der måske noget ekstraordinært til, før man som talent bliver begejstret. Derfor var det ikke uden grund, at en lille håndfuld MekanikerPlus-lærlinge Syddansk Erhvervsskole i Odense var helt oppe at ringe over en studietur forleden med blandt andet besøg hos Aston Martin i Coventry i England sammen med to lærere.



På turen var der var rig mulighed for at se på både gamle og nye biler. Over fire dage fik de også besøgt en teknisk skole, kørt gokart samt besøgt den engelske fagforening Unite the Union, som repræsenterer mange af de engelske mekanikere.



En af dagene gik turen til Morgan Motor Company og Southern Classics værksted, der begge specialiserer sig i vintage og klassiske biler. Der blev også tid til at smage den lokale delikatesse fish and chips.



Besøg øgede fagstolthed



Studieturen er en del af MekanikerPlus konceptet, hvor eleverne har mulighed for at vælge mellem Coventry eller München, og hvor elevernes mester står for finansiering af turen.



Når spørgsmålet til eleverne omkring hvad det bedste ved turen var, faldt svaret meget hurtigt på besøgene hos både den tekniske skole og de forskellige værksteder. Især læren om den engelske mekanikeruddannelse var interessant for de danske unge.



På Southern Classics fik eleverne en god snak med de engelske mekanikere og kom helt tæt på biler, værktøj og metoder. Det var en lidt anden situation i forhold til besøget hos ikoniske Aston Martin, som var mere lukket omkring information.



Med sig hjem i bagagen tager eleverne ikke mindst en øget stolthed til deres arbejde og mekanikerfaget.



Uddannelse med plus-fag



MekanikerPlus har eksisteret i fem år i Odense som tilbud til talentelever, der gerne vil deltage i talentmoduler gennem hele uddannelsen til personvognsmekaniker. Efter endt grundforløb, og med en lærlingekontrakt i en virksomhed, kommer MekanikerPlus elever på et specielt hold gennem hele uddannelsen sammen med andre talenter.



MekanikerPlus har samme antal skolehold som den ordinære uddannelse, der er f.eks. særlige workshops i fejlfindingsstrategier som afslutning på flere skoleophold, der foregår dels på skolens hovedforløbsværksted og i skolens kursuscenter. I forløbet undervises der også af kursus undervisere samt eksterne undervisere og eksperter.



Talentlinje en succes



MekanikerPlus indeholder desuden også to studieforberedende fag, engelsk C og matematik C.



Igennem hele uddannelsen er der otte ugers ekstra undervisning, også med lønrefusion til virksomheden.



I 2018 har AutoVidencenter Fyn startet 30 lærlinge op i MekanikerPlus, fortæller leder Jesper Holm:



- Vi må sige, at MekanikerPlus er blevet en gedigen succes. Efter fem år med konceptet kan vi konstatere, at lærlingene kan blive meget dygtige i det rette set up og med det rette engagement - så vi mener bestemt, at talentuddannelse har sin berettigelse i autobranchen, siger Jesper Beck Holm.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.12