23948sdkhjf

Nye bil-begreber forvirrer forbrugerne

Europæisk undersøgelse viser, at forbrugerne ikke kan kende forskel på forbundne og selvkørende biler.

OPFATTELSE Biludlejningsfirmaet Avis Budget Group har offentliggjort en europæisk undersøgelse, som konkluderer, at næsten halvdelen af respondenterne ikke forstår forskellen på definitionerne af ’connectede (forbundne, red.)’ og ’selvkørende’ biler. Respondenterne i Tyskland, Frankrig og Italien ligger i top, når det gælder viden om de to begreber, mens Norge, Danmark og Storbritannien halter noget bagefter.

Undersøgelsen omfatter 14.137 voksne over 18 år fra henholdsvis Storbritannien, Tyskland, Frankrig, Italien, Spanien, Portugal, Holland, Belgien, Polen, Østrig, Schweiz, Norge, Sverige og Danmark.

Desuden viser undersøgelsen, at de yngre aldersgrupper har sværest ved at forstå definitionen af et selvkørende køretøj, på trods af at de højst sandsynligt vil være den gruppe, som vil komme til at benytte dem.

Undersøgelsen bad respondenterne om at vælge den korrekte definition af begrebet: "Connectede’ biler.

Lige over halvdelen (54 pct.) forklarer begrebet korrekt som ’en bil forbundet til internettet, som kan kommunikere med andre enheder’, mens 17 procent er usikre eller slet ikke forstår begrebet. Én ud af ti (13 pct.) mener fejlagtigt, at begrebet dækker en bil, som er forbundet til en strømforsyning for at oplade batteriet, mens syv pct. mener, at begrebet dækker en bil, som fysisk er tilkoblet til en anden bil.

Den samme spørgeramme blev brugt til at afdække forståelsen af begrebet: ’selvkørende biler’. Også her afslører undersøgelsen markante forskelle i forbrugernes viden. Her svarer flere end halvdelen (56 pct.) af respondenterne korrekt, at en selvkørende bil ’er en bil, der selv kan køre’, mens næsten én ud af fem (17 pct.) mener, at begrebet dækker en bil, som bliver kørt af en drone med kunstig intelligens. Syv procent mener, at begrebet dækker et køretøj, som skal parkeres på en særlig parkeringsplads uden for et trafikeret område.

De 18-23-årige (47 pct.) og de 24-36-årige (51 pct.). havde sværest ved at forstå begrebet, mens procentandelen er 67 pct. for aldersgruppen 66+. Det er bemærkelsesværdigt set i lyset af, at de 24-36-årige (49 pct.) svarer, at de med stor sandsynlighed vil vælge en selvkørende bil frem for deres nuværende bil, mens kun 26 pct. fra aldersgruppen 66+ vil skifte til en selvkørende bil.

Europa delt
Undersøgelsen har bl.a. til formål at afdække forståelsen af de to centrale begreber i forhold til befolkningernes fremtidige transportønsker og -behov på tværs af de 14 europæiske lande.

Her har respondenterne i Frankrig den største forståelse af den korrekte definition af en connected bil (72 pct.), efterfulgt af Italien med 70 procent og Portugal med 63 pct. I modsætning hertil har de norske forbrugere den laveste forståelse af begrebet: en ’connected’ bil med kun 31 pct., efterfulgt af Danmark med 35 pct. og Storbritannien med 41 pct.

På spørgsmålet om forståelsen af begrebet: en ’selvkørende’ bil topper tyskernes viden med 72 pct. efterfulgt af Østrig med 69 pct. og Schweiz med 68 pct.

Set i lyset af de italienske forbrugeres store forståelse af begrebet: ’connected’ er det bemærkelsesværdigt, at der blandt de samme italienere i undersøgelsen kun er 47 pct., som forstår begrebet: ’en selvkørende bil’, lige efter Holland med 49 pct. Her ved 61 pct. af danskerne, hvad en selvkørende bil er.

Skal fylde tomrummet
- Vores undersøgelse fremhæver de store forskelle mellem de enkelte deltagerlandes forståelse af de vigtige teknologiske begreber, som har betydning for fremtidens transportløsninger i Europa. Som en ledende virksomhed i transportindustrien er det blevet klart for os, at vi bliver nødt til at uddanne vores kunder og forbrugerne på tværs af markeder og aldersgrupper til at forstå de mange nyskabelser og teknologiske fremskridt, som snart bliver en del af vores hverdag, og som vi tidligere anså som ren science fiction, siger Mark Servodidio, International President for Avis Budget Group i forbindelse med offentliggørelsen undersøgelsen

Sikkerhed og ansvar er ikke overraskende centrale udfordringer, når det gælder selvkørende biler. Seks ud af ti respondenter (60 pct.) på tværs af alle lande svarer, at de ikke vil føle sig trygge, hvis alle biler på vejen er helt selvkørende. Langt de fleste forudsætter, at en bilist i en selvkørende bil skal være ædru (86 pct.), skal være over den tilladte kørealder (87 pct.) og skal have et lovligt og gyldigt kørekort (87 pct.).

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078