Kom med dybt ind i Renaults hemmelige F1-haller

RACING Man kører godt halvanden time fra London, før man rammer Renault F1 Racing i Enstone. På vejen tænker man flere gange: Okay, her kommer bussen ikke igennem. Men på magisk vis får bussen snoet sig gennem den britiske countryside med smalle veje, små åløb og kilometervis af levende hegn. Senere finder vi ud af, at Renaults F1-team i alle løbsweekenderne på europæisk jord kører ad de samme, ikke-eksisterende veje i kæmpestore lastbiler fyldt med to styk F1-racere og alt det hightech udstyr, man kan forestille sig. Det i sig selv er noget af en bedrift.

Da bussen til sidst stopper på en p-plads, går vi ned i en slags hangar, hvor vi starter rundvisning på noget ret unikt - et indblik i hvordan et af F1-feltets største teams designer, lakerer, vindtester og reparerer en Formel 1-racer i det 21. århundrede.

Røntgenstråling afslørende
Adrian Talbot, der er ingeniør og tekniker på fabrikken, skyder rundturen i gang. Briten står foran en røntgenmaskine, der er noget af det nyeste i fremstillingen og optimeringen af F1-racere.

Og hvad skal man så bruge sådan en sag til? Adrian Talbot lægger en lille motorkomponent på en flade, lukker lågen til maskinen og vender blikket mod en computerskærm ved siden af.

- Med røntgen kan vi analysere dele fra sidste løbsweekend. Og ved at gennemlyse delene på den her måde, får vi helt nye redskaber til at rette op på fejl hurtigere og langt mere effektivt end før, forklarer Adrian Talbot og fortsætter:

- I det her tilfælde kan vi på røntgenfotoet se, at en springfjeder konstant bliver ved med at knække. De her fotos kan hurtigt digitaliseres, så vi i løbet af nogle få timer kan genbygge delen uden fejl. Det var ganske enkelt ikke muligt med samme præcision tidligere, siger Adrian Talbot.

En 3D-printet virkelighed
Som på rigtig mange andre produktionsanlæg har Renaults Formel 1-afdeling selvfølgelig også 3D-printere. Det har Renault haft siden 1998, og i dag er teknologien så god, at man kan fremstiller omkring 600 dele om ugen til direkte brug på racerne. Men det koster det svimlende beløb af 1 mio. Pund (8,4 mio. kr.) om året.

Så hvordan forsvarer Renault Racing den omkostning over for resten af koncernen? Det forklarer Pat Warner, der står i spidsen for afdelingen på Enstone-fabrikken.

- Vi har efterhånden flere og flere dele til især aerodynamik, vi ganske enkelt ikke kunne have produceret før, fordi det har nogle helt særlige former, man ikke på samme effektive måde kan støbe, forklarer Pat Warner og fortsætter:

- Vi har også et samarbejde med flyproducenten Boeing om at fremstille plastcarbon, som altså både kan bruges på jagerfly, vingerne på Boeings Dreamliner-fly og altå F1-racere. På den måde rækker teknologien længere ud end blot det koncentrerede i at bygge den hurtigste F1-bil. Fremstillingsprocessen kan også på sigt bruges på gadebiler, siger Pat Warner.