FINANSER Det at finde en bil, kontakte sælger og måske i sidste instans finansiere bilen er et forløb, enhver forretningsdrivende i autobranchen gerne vil kende ende bedre - og naturligvis udnytte mere optimalt end i dag. Bilbasen er en af de portaler, der i dag indsamler meget store mængder data om netop det at finansiere biler, indhente priser, kontakte en forhandler og til sidst sørge for, at økonomien hænger sammen. Derfor udgiver Bilbasen rapporten ’Sådan køberne danskerne bil - 2018’. Den ser på, hvordan de over 500.000 danskere, som hvert år sætter penge i fire hjul, egentlig gør det.
Rapporten kommer med især to markante konklusioner. Dels at danskerne ikke er parate til at købe biler online, og at flertallet af danske bilkøbere kun indhenter ét tilbud om finansiering, når de handler bil. Nikolaj Gjeding Larsen er direktør for Bilbasen og Bilinfo, og han forklarer konklusionerne sådan her:
- At en relativ stor procentdel af bilkøberne svarer, at de aldrig kunne finde på at købe en bil online hænger nok sammen med, at det fleste stadig vil ud at røre og prøvekøre bilen. Desuden er det en tung investering, som nok kræver lidt ekstra, siger Nikolaj Gjeding Larsen og fortsætter:
- Men jeg kan også vende den rundt og konkludere, at næsten hver femte bilkøber faktisk er klar til det. Og tendensen fra USA og Storbritannien peger altså i den retning. Så det kommer, og udbuddet for at lave online køb vil blive større.
Få tilbud om finansiering
Den anden af de største konklusioner i rapporten er, at den gængse bilkøber kun indhenter få tilbud om finansiering, når valget er faldet på en bilmodel. Lige netop den del af undersøgelsen kommer bag på Bilbasen-direktøren.
- Jeg synes, det er temmelig overraskende, at bilkøberne kun indhente meget få finansieringstilbud, før de beslutter sig for at købe bilen. Forklaringen kan være, at de har så godt et forhold til den pågældende forhandler, der i øvrigt er konkurrencedygtig, at de føler sig trygge ved at bruge den finansiering, som er her, siger Nikolaj Gjeding Larsen.
Prøvekørsler er vigtige
- Men jeg synes, det er lidt bemærkelsesværdigt, når ganske mange er villige til at bruge en del timer på at researche sig frem til motorvalg, udstyr, pladsforhold, købsprisen eller leasingydelsen. På den måde stikker det her ud.
Lidt i forlængelse af bilkøbernes holdning til onlinekøb kommer også det personlige møde med forhandleren og dertil det at testkøre en eller flere biler. I Bilbasens undersøgelsen svarer 79,4 % af de adspurgte, at de aldrig kunne finde på at købe en bil uden at have testkørt den. Dertil har knap 50 % svaret, at det var det gode indtryk af en given bilmodel ved en prøvekørsel ved en given forhandler, der var med til at forklare udfaldet af et gennemført køb eller leasing.
- For mig at se vidner det om, at forbrugerne føler sig trygge, når de henvender sig til en bilforhandler i Danmark. De føler sig taget godt imod, både når det handler om udvalg, prøvekørsler og altså finansiering, hvor det også er blevet hurtigere og nemmere at godkende kunderne til køb, fortæller Nikolaj Gjeding Larsen.
Nøgletal: Sådan foregår bilkøb i dag
Research, forhandlerkontakt og den endelige finansiering - ny analyse viser tendenser bag typiske bilkøb i Danmark i dag.