23948sdkhjf

Bosch i Danmark fylder 100 år

En af de store fejrer en af de største fødselsdage.

JUBILÆUM Hele historien om Bosch startede med en gnist, da Bosch opfandt magnettændingen.

Tilbage i 1897 blev den første lavspændingsmagnet installeret i et køretøj, og i 1902 afslørede Bosch en endnu bedre løsning - højspændings-magnettændingssystemet med tændrør. Dette produkt banede vejen for Bosch til at blive en af verdens førende leverandører til bilindustrien.

I Danmark blev det første danske salgskontor med Bosch-produkter etableret i 1918 - blot fire dage efter afslutningen af 1. verdenskrig. Det stigende antal biler på de danske veje skabte hurtigt en positiv udvikling, men mange af billisterne havde meget lidt ide om, hvordan man installerede biltilbehør i deres køretøjer eller udskiftede defekte dele. Så hvem kunne de opfordre til hjælp? Et specialistværksted. Således startede Bosch service-kæden. I 1927 kom de første danske Bosch Service-værksteder - i dag er der mere end 110 værksteder fordelt over hele landet og på verdensplan er der mere end 16.000 værksteder i mere end 150 lande.

Bosch i Danmark

I dag har Bosch i Danmark cirka 700 ansatte og hovedkontor i Ballerup, hvor salgsdivisionerne Automotive Aftermarket, Power Tools og Thermotechnology har til huse. Bosch i Danmark omfatter desuden Bosch Rexroth A/S, BSH Hvidevarer A/S, Møller & Devicon A/S samt Holger Christiansen A/S.



Første elektriske værktøj

Også i 1927 lancerede Bosch dieselindsprøjtningspumpen til lastbiler, som anvendes den dag i dag - senere fulgte en dieselindsprøjtningspumpe til personbiler.

Året efter så det første elektriske værktøj fra Bosch dagens lys: En Forfex hårtrimmer med motor integreret i håndtaget, og i 1932 kunne Bosch introducere verdens første elektriske borehammer.

1920’erne bød også på endnu en stor salgssucces for Bosch: Cykeldynamoen, der blev det mest sælgende produkt her i landet. Og i 1933 fremstillede Bosch sit første køleskab - til en pris, som var overkommelig for den almindelige forbruger. I dag er Bosch Europas mest populære varemærke inden for husholdningsapparater.

Testudstyr og ABS

I 1953 markedsførte Bosch sin elektrotester til afprøvning af det elektriske anlæg i biler, motorcykler og traktorer. Det blev startskuddet til det Bosch-testudstyr, der i dag findes på de fleste værksteder i Danmark. Samme år kom også de første Bosch-hydraulikprodukter på markedet, hovedsageligt rettet mod landbruget.

Bosch opfandt ABS-bremsesystemet, som blev sat i produktion i 1978, og i 1995 introducerede Bosch endnu en teknologisk milepæl i form af ESP - det elektroniske stabilitetsprogram, der forhindrer køretøjer i at skride ud.

Den 1. juni 1990 overtog Bosch Danmark igen salg og service af gasvarme-produkter. Siden introduktionen af naturgas i Danmark i 1984 har produkterne bevist, at de er særdeles velegnede til det danske marked. Sidenhen er varmepumper og andre energieffektive varmeløsninger blevet lanceret.

Nye forretningsområder

Efter frasalget af telekommunikationsområdet købte Bosch i 2001 industrivirksomheden Mannesmann Rexroth. Det styrkede forretningsenheden Industrial Technology og kunne bringe ligevægt i virksomhedsstrukturen. De tilbageværende dele af telekommunikationsdivisionen blev omdannet til Security Systems.

Smart skruearbejde og styring

Med skruemaskinen IXO, som overraskende blev det bedst sælgende elværktøj i hele verden, lancerede Bosch i 2003 små, lette værktøjer med litium ion-batterier. Flere end 17 millioner maskiner er solgt til dato, og IXO-skruemaskinen har opnået kultstatus blandt gør det selv-entusiaster.

Bosch overtog i samme år virksomheden Møller & Devicon i Sandved. En fabrik som hører under Bosch Packaging Technology, og som bygger specialmaskiner til den farmaceutiske industri.

I december 2007 styrker Bosch sin afdeling Automotive Aftermarket ved købet af Holger Christiansen A/S i Esbjerg. Firmaet er eksperter i autoelektriske produkter og har gennem mere end 50 år leveret et af Europas førende programmer inden for autoelektriske reservedele. I dag sælges produkterne under navnet HC-Cargo.

Innovation til fremtiden

Bosch har således haft en aktiv innovationshistorie, der har hjulpet fremtiden godt på vej. Og grundlaget for fremtidig vækst er fortsat innovativ styrke: Bosch har 64.500 ansatte inden for forskning og udvikling fordelt på 125 lokationer verden over.

Boschs virksomhedsstruktur - med en fond som hovedindehaver - fremmer nemlig langsigtet fokus og sikrer Bosch-koncernen økonomisk uafhængighed.

Det giver mulighed for betydelige investeringer i fremtiden. Fonden støtter projekter, der ikke er relateret til virksomhedens forskning, men som kan opdeles i tre kategorier: Uddannelse, samfund og kultur samt sundhed og videnskab. Robert Bosch havde selv fokus på at finde balance mellem økonomisk ansvar og socialt ansvar, og den balance supplerer vi i dag med miljømæssige mål.

Invented for life

Som historien afspejler, er det en vigtig del af Bosch’s strategi at levere produkter, serviceydelser og teknologier, der er "Invented for life", det vil sige giver højere livskvalitet, øget sikkerhed og bedre miljøbeskyttelse samt bevarer verdens ressourcer.

Fremtiden vil være endnu mere forbundet med smarte løsninger, produkter og serviceydelser.

Bosch Danmark fejrer selve dagen den 15. november internt for medarbejderne.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11