23948sdkhjf

Værkstedskort med kredit styrker bånd

Kundeloyalitet er afgørende på et konkurrencepræget marked i Danmark, mener Resurs Bank som partner til autobranchen.

BANK For nogle af værkstedernes kunder kan det undertiden være nødvenligt med lidt ekstra kredit, og med værkstedskort kan kædekoncepter styrke tilliden og loyaliteten til sine kunder. Men i den anden ende skal der være en bank, som stiller ordningen til rådighed. Derfor var Resurs Bank med på årets au2messe i Fredericia. Her stod Mathias Blomgreen, der er account manager, klar til at fortælle om konceptet.

- Værkstedskortet giver en værkstedskunde mulighed for at søge kredit på eksempelvis 10.000 kr. Når man har betalt sin kredit tilbage, nulstilles det så at sige, så kunden kan komme igen senere, hvis det igen skulle knibe med at betale de helt tunge værkstedsregninger, forklarede Mathias Blomgreen og fortsatte:

- På den måde får man opbygget nogle loyale kunder, der vender tilbage, fordi de netop har lidt større frihed med værkstedskortet, hvor der er 12 måneds rentefri finansiering på.

Mange gør det selv
Ifølge Resurs Bank gør rigtig mange værksteder selv det, at de så at sige knækker regningen over og har en masse udstående penge, der ikke kan bruge på at udvide forretningen.

- Det bøvl kan man så overlade til banken, der er en professionel aktør i den her forbindelse. Det betyder tilsvarende, at mekanikeren og værkstedsindehaveren kan koncentrere sig udelukkende om at drive sin bilforretning, fortalte Mathias Blomgreen fra Resurs Bank, der havde en lille stand med til årets au2messe. henmo

Kommenter på artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.174