KONTROL Hvis man er daglig bruger af programmet til kundestyring FTZ+ kan der være masser af funktioner og muligheder at holde styr på. Nogle sidder på rygraden, mens andre måske ikke ligefrem er det, man kan huske på kommando, hvis man skulle blive vækket midt om natten og spurgt til de vigtigste funktioner i FTZ+.
Det kan også være spørgsmål som "Min kunde skal fast have rabat på arbejdslønnen, hvordan gør jeg lige det?" "Hvordan sender jeg en faktura via EAN?" "Hvordan flytter jeg en bil over til en ny ejer?" Det er blot tre eksempler på spørgsmål til de supportere, som arbejder i FTZ+ Hotline, der dagligt kontaktes af op imod 50, og somme tider flere, brugere.
Det er nogle af de ting, som folkene fra FTZ vil stå klar med svar på, når FTZ Fagmessen 2018 afholdes i Odense.
Kalender udvides
FTZ har også lyttet til brugerne, når det kommer til at forbedre den kalender, som er bygget ind i FTZ+. I forhold til Planneren - eller kalenderen. Eksempelvis er der bygget en global venteliste, så mekanikeren hele tiden kan se, om der er kunder, man skal huske på, eller noget, der ikke haster, men skal ind, når der er lidt ledig tid. Man kan også minde sine kunder om deres aftale med SMS, og udskrive lejekontrakt på sine låne og lejebiler. SMS-modulet rummer også mulighed for at sende en bekræftelse til din kunde, når I har indgået en aftale, ligesom man kan indkalde til syn og service, samt sende almindelige beskeder om åbningstider til jul og nytår, sommerferie eller hvad der er aktuelt.
Modul til brugte biler
Hvis man handler med nye og brugte biler, kan FTZ’s brugtvognsmodul ifølge autogrossisten selv være en god administrativ løsning, og det modul har FTZ haft særlig meget opmærksomhed på i det forgangne år. Grossisten er specielt udfordret på grund af ændret lovgivning - især i forhold til momsberegning. Ikke den almindelige forskelsmoms, det er jo efterhånden en lille biting, som fyldte utrolig meget i begyndelsen i 2012. Nu er det andre udfordringer, der præger hverdagen. På messestanden kan man komme ind og høre, hvad FTZ oplever, tænker og tror.
Oversigt: Sådan udvikler FTZ+ sig
Programmet til kundestyring FTZ+ er under konstant udvikling, så autogrossist bruger FTZ Fagmessen til at samle op.