23948sdkhjf

God stemning, drivaksler og fagsnakken

Triscan har ikke messens største stand, men glæder sig til en god håndværkersnak om især drivaksler.

AKSLER Triscan A/S lover at stå klar med et bredt udvalg af produkter og værktøj, som anvendes i forbindelse med udskiftning af drivakselmanchetter.

Det bliver ikke på messes største stand, fortæller den danske producent og leverandør af et stort udsnit af reservedele, men man glæder sig til den gode stemning og en god, faglig snak om drivaksler - nærmere bestemt drivakselmanchetter.

Som eksempel nævner Triscan Duraboot drivakselmanchetter, der kan bruges i de fleste biler.

Triscan - kort fortalt 

Triscan er et danskejet selskab, som sælger reservedele til distributører og grossister i den danske og europæiske autobranche. 

Er niche-leverandør i især bærearme, bremser, sensorer og drivaksler til konventionelle biler samt el- og hybridbiler. 

Totalt udgør Triscans eksport 70 procent. Leverer til 35 markeder i Europa. 

Beskæftiger over 100 medarbejdere i Danmark, Frankrig, Sverige og Tyskland. 


Med et udvalg på otte forskellige manchetter er det muligt at opnå en næsten 100 % afdækning af den europæiske vognpark. Thomas Fuglsang, der er marketingschef hos Triscan lyder det:

- Som et af de gamle navne i branchen er vi vant til at have mange besøgende på trods af vores relativt lille stand. Den gode stemning og de gode samtaler, vi har med mekanikerne som kommer forbi glæder, vi os altid til, fortæller Thomas Fuglsang og fortsætter:


- Vi satser som vanligt på at fortælle om de store kvalitetsforskelle, der er på det gummi, som anvendes i drivakselmanchetter. Vi fortæller om de forskellige muligheder der er for at benytte vognspecifikke manchetter, universalmanchetter uden brug for tilpasning (Duraboot), almindelige universalmanchetter samt de tilhørende spændebånd og værktøjer.

Stand A-1556

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125