23948sdkhjf

Prisbilligt koblingssæt til ældre biler

AU2MESSEN: Au2parts kobler sig på engelske Rymec.

ALTERNATIV LuK og Sachs koblinger er stadig hovedleverandører hos au2parts, som dog nu har fået et supplement - et prisbilligt alternativt, oplyser Thomas Sardemann, produktchef hos CAC/au2parts.

Han henviser til engelske Rymec, som var ny udstiller på au2messen.

- Det er jo også altid spændende med nye aktører på messen, bemærker Thomas Sardemann.

Au2parts lagde ud med Rymex koblingssæt for et halvt års tide siden, og det er gået godt, oplyser han.

- Vi har ikke haft en eneste reklamation, siger Thomas Sardemann og peger på, at man begyndte med Rymec koblinger til typisk 15 år gamle biler eller ældre, men at man siden har flyttet denne grænse til ti år.

- Rymec har de rette tekniske kompetencer bag ved deres produkter, og det er vigtigt, når vi lægger navn til en koblingsleverandør, påpeger Thomas Sardemann og oplyser, at henvendelsen fra Rymec kom på det helt rigtige tidspunkt.

Mangeårigt samarbejde

Den kom i øvrigt fra en særdeles kendt person hos CAC, nemlig Martin H. Morris, der faktisk har arbejdet sammen med den danske distributør siden 1977, primært som nordisk repræsentant for Delphi.

Men sidste år gik Martin H. Morris sidste år solo og dannede sit eget Consulting Nordics AB fra hjemmet i Nyköping i Sverige.

Nu er han således blevet agent i Norden for engelske Rymec, som bygger på 35 års erfaring, har i dag over 1500 koblingskit til både person-, vare- og lastbiler.

Rymec brandet hører under TGL, som igen er et Tibbett selskab.

Rymec eksporterer sine koblinger til hele verden, men har ønsket en stærkere udbredelse i Norden.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.096