23948sdkhjf

Forstå det nu: Dele er og bliver alternative

DEBAT: Alternative dele og løsninger vil fylde stadig mere. Leverandører og grossister bør derfor være på vagt. Sådan siger

RESERVEDELE I den sidste tid er der sket et markant skred i handelsleddet - alt sammen accelereret over de sidste par år.

Alternativer til kendte og flot indpakkede brands/produkter vinder terræn. Tidligere lå dette niveau på mellem 5 og maksimalt 10 procent af en større distributørs udbud/portfolio - noget som i dag har en helt anden størrelsesorden.

Ydermere bliver det stadig lettere at gå uden om mellemleddene i handelskæden.

På toppen behøver man nu heller ikke længere at skulle trække voldsomme mængder (containervis etc.) fra de mange eksterne (og fjerne) udbydere for at opnå den rette enkeltstykpris. Der er blevet plads til at lempe på disse krav.

Mange af de mere simple produkter (lad os bare kalde det “jerntunge" og dermed simple produktionsvarer uden store løn og IPO-andele) falder i pris, ligesom kvaliteten stiger og stiger. Sådan er det blevet, sådan er det faldet ud.

Dette kan mekanikeren så glæde sig over. Trykket ligger således hårdere og hårdere på “mellem leverandørerne". Lad mig blot nævne nogle få “simple" volumen-tunge grupper, hvor dette er tiltagende:

Bremseskiver

Bremseklodser

Styretøjsdele

Fjedre etc.

Refabrikation (dele med en høj materiale andel)

og så videre.

På toppen forsøger de helt store distributører nu også at tjene pengene flere gange ved at være selvforsynende gennem opkøb og/eller partnerskaber af/med producenter af de mere “simple"/produktionslette produkter.

Et eksempel er LKQ’s/Stahlgrubers ejerskab af Optimal.

Mange aftagere/leverandører ønsker at frigøre sig fra fordyrende mellemled. Hvorfor købe gennem andre, når man kan håndtere det selv?

Det er da også klogere og smartere at holde indtjeningen i eget regi plus derigennem sørge for endnu bedre priser til sig selv, værkstederne og forbrugerne.

OE vågnet op

På OE-siden er man også vågnet op. Her vil der også komme flere og flere “alternativ-udbud" (endog kvalitetsudbud) i langt større grad end tidligere set.

Det er tid til at tænke sig om - det er tid til at overveje hvilke “feeders" man opererer med.

Vi kommer altså ikke uden om det - private label dele, refabrikerede dele og genbrugsdele får en større og større betydning. Det er facts of life, og intet kan stoppe denne udvikling - der er stadig minimum ti gode år her.

Den udbyder, som forstår at finde det rette miks og den rette balance, vinder og overlever.

Den, som tænker “business as usual", mister terræn og er her nok ikke om få år. Det lyder skræmmende - det er det sandelig også.

Dette sceneskift er allerede i gang. Den traditionelle business er fortid - det handler om at tjene penge - det handler om at være konkurrencedygtig.

Nogle kan måske trække vejret en 5-8 år endnu, men så er der heller ikke mere luft tilbage.

Fremtidens biler

Oveni kommer så det helt store sceneskift - fremtidens biler. Om ikke så længe skal man derfor sørge for at få ryddet op i den traditionelle kapitalbinding. Noget af det gamle bliver nemlig ældgammelt!

Det koster at afskrive, og det er der ikke så mange, som har råd til. I min research har jeg her set fem år tilbage, ligesom jeg har udvekslet viden med andre udenlandske nøgleaktører for deres meninger - dette i et tidsrum på 5-8 år frem.

Jeg kan bare sige: Vi ser ens på dette. Få således gjort op med fortiden, hvis du altså vil være en del af fremtiden.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125