23948sdkhjf

Prisbillige biler presser delebilerner

Ulige markedsvilkår og billige biler presser delebilskonceptet, mener interesseorganisationen Danske By- og Delebiler.

TRÆNGSEL Danskerne køber flere og flere biler, og de bliver større og større. Det betyder mere trængsel, flere parkerede biler og større energiforbrug pr. bil, påpeger foreningen Danske By- og Delebiler.

Trafikministeriets eksperter vurderer, at trængslen med den nuværende udvikling vil stige til 2,5 gange det nuværende niveau i storbyerne.

- Så selv om vi indfører alverdens smarte lyskryds, parkeringsapps og intelligent navigation, så kommer vi til at bruge rigtig meget tid i kø i byerne. Medmindre vi altså begrænser antallet af biler på gader og parkeringspladser. Det er ofte blevet spået at fremtiden står i delebilernes tegn. At de unge vil have fleksibel adgang til bil uden at eje - og uden at stå med besvær og faste udgifter. Men det ser desværre ud til, at politikerne vil det anderledes, lyder det fra Tommy Brøndum Olsen, bestyrelsesformand for Danske By- og Delebiler.

Han henviser blandt andet til, at udlejningsfirmaet Hertz for få uger siden valgte at lukke ned for deres delebil-ordning, blandt andet fordi konkurrencen på markedet ikke har lige vilkår, da der mangler politiske tiltag, der tager hensyn til delebilsordningerne:

- Taxaer betaler ikke fuld moms, udlejningsbiler kan trække afgifter fra, nabobiler (som GoMore og Snappcar) kan leje private biler ud uden beskatning. Delebiler har absolut ingen fordele. Derfor bør politikere, der ønsker mindre trængsel og mere byrum se på vilkårene for delebiler, så de får fair vilkår i konkurrencen. Der er heldigvis flere udbydere tilbage, lyder opråbet til politikerne fra Tommy Brøndum Olsen.

Hvorfor så mange billige biler?

Foreningen for Danske by- og delebiler stiller også spørgsmålstegn ved, om det øgede bilsalg afspejler et reelt behov:

- Det virker ofte sådan, at når noget bliver billigere, så køber flere folk varen - uanset om der er et reelt behov eller ej. Og politikerne har de seneste år gjort biler meget billigere, samtidig med at leasing-smuthuller og leasingaftaler med meget korte bindingsperioder gør det let, billigt og tæt på risikofrit at anskaffe sig en bil - også for indbyggere i storbyen, hvor bilen ofte bare ender med at stå som en unødvendig luksus nede på gaden, lyder vurderingen fra Tommy Brøndum Olsen.

Han efterlyser akut handling fra politikerne:

- De meget billige biler betyder, at delebilerne har svært ved at konkurrere. Prisen for en delebil er mere end bilen. Man betaler også for bekvemmeligheden: Bag bekvemmeligheden ligger et set-up af bookingsystemer, servicefunktioner og administration - alt der gør delebilen let at bruge. Og det bliver ikke billigere, bare fordi bilen bliver det. Der er derfor hårdt brug for politiske tiltag, hvis delebilens potentiale inden for nedsat trængsel og bedre miljø skal udnyttes fuldt ud, siger Tommy Brøndum Olsen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094