SCAN2ORDER Digitaliseringen af arbejdsprocesser hjælper værkstederne med at automatisere processer og derved spare værdifuld arbejdstid. I tråd med denne udvikling tilbyder BASFs premium-mærke Glasurit nu et nyt ordresystem til værksteder, der gør det muligt at bestille maling og andre produkter via mobiltelefonen.
Glasurit har udviklet en app specifikt til det formål, og den hedder Glasurit Scan2order. Værksteder, der arbejder med Glasurit reparationslak til biler, kan downloade appen til smartphones eller tablets gratis. Brugergrænsefladen tilpasses automatisk til den pågældende enhed og gør bestillingsprocessen fleksibel og nem. Værksteder kan nu placere ordrer døgnet rundt, syv dage om ugen - selv hjemmefra.
Digital lakleverandør
Salgschef hos Glasurit, Michael Wiborg, fortæller, at Scan2order-appen letter og fremskynder bestillingsprocessen i værkstedet.
- Digitaliseringen hurtiggør og forenkler hele ordrebehandlingen mellem værksted og forhandler. Med denne app lever vi endnu engang op til ikke kun at være en lakleverandør men også en leverandør af komplette løsninger, der giver fuld support til værksteder med højkvalitetsløsninger til hvert et behov, siger Michael Wiborg.
Favorit-funktion
Navnet, Scan2order, siger det hele: Den giver mulighed for at bruge en mobiltelefon til at scanne stregkoden på produkterne. Når man har foretaget en scanning, vises produktet på skærmen med alle de nødvendige oplysninger. Autolakereren kan indtaste beholderstørrelsen og ordremængden ved brug af finger eller tastaturet, og få sekunder efter at have trykket “Send" vil ordren blive modtaget af den ansvarlige Glasurit forhandler.
Men selvfølgelig kan værksteder fortsætte med at bestille uden at scanne stregkoder.
Man kan hurtigt finde et Glasurit-produkt i porteføljen ved hjælp af søgefunktionen. Man kan også tilføje produkter til sine favoritter. Dette gør ordreprocessen nem og hurtig. Brugen af appen mindsker også fejl i forbindelse med bestillingen af ordren.
Scan og bestil lak med mobilen
Hurtig bestilling: Med en ny app skal man blot scanne stregkoden på Glasurits lakprodukter for at få nyt leveret til lageret.