23948sdkhjf

Skakmat i blot to træk

Nyt Mat Clear System fra Glasurit med to mat-lakker og blot én fælles hærder skal lette lakprocessen.

FORENKLING Flere og flere autofabrikanter tilbyder matte OEM-lakeringer som eksklusive special editions. Derfor står autolakerere over for udfordringen, at de skal reproducere forskellige glansniveauer under en reparationslakering. Glasurits Mat Clear System byder i denne forbindelse på en simpel løsning. Glasurit lancerede systemet tilbage i 2012, og det er nu blevet endnu lettere at anvende, lover producenten selv.

Afhængigt af glansniveauet var det tidligere nødvendigt at blande to matte klarlakker, 923-55 og 923-57, eller at blande en af disse klarlakker med en standard højglans klarlak og med forskellige hærdere og fortyndere. Glasurit har nu videreudviklet denne proces og helt grundlæggende forenklet metoden.

- Vores nye Mat Clear System fra gør processen så let, hurtig og sikker, at det bliver en afgørende succesfaktor for værksteder. Resultatet er den perfekte matte lakering, siger salgschef hos Glasurit, Michael Wiborg.

Kort proces - færre fejl
Det nye Mat Clear System består nu kun af to komponenter: Glasurit 923-55 MS-Klarlak ekstra mat og den nye Glasurit 923-58 MS-Klarlak mat elastisk, som erstatter sin forgænger, 923-57. Systemet giver autolakerere mulighed for, helt pålideligt, at gengive alle almindelige glansniveauer fra 12 til 65 glansenheder. Den forenklede metode forkorter processen væsentligt, og bidrager også til færre fejl for autolakererene. Glasurit har udviklet den nye Glasurit 929-97 Mat Clear System Hærder, der er skræddersyet til brug med de to matte klarlakker, og den er færdigblandet. Tilsætningen af en fortynder er derfor ikke længere nødvendig. Afvejnings-unøjagtigheder bliver derved reduceret, og forskellige mat niveauer, der skyldes brugen af forskellige hærdere og udvælgelsen af fortyndere, hører nu fortiden til. To matte klarlakker, en hærder - dette er formlen på Glasurits nye Mat Clear System.

Farvevifte og folier
Det nye Mat Clear System opererer med præcist definerede processer, for eksempel for lagtykkelser og afkølingstider, hvilket giver autolakereren mere pålidelige resultater. Autolakerere kan finde de præcise blandingsformler til Mat Clear System i Glasurit Color Online databasen.

For at bestemme det nøjagtige glansniveau af reparationsområdet, har Glasurit udviklet en gråskala farvevifte som et nyttigt værktøj. Farveprøven viser forskellige glansniveauer på sort og hvid - de hyppigst anvendes farver under matte klarlakker. For alle andre farver er der transparente folier med graduerede glansniveauer. De giver autolakereren mulighed for at kontrollere glansniveauet direkte på køretøjet, og dermed opnå perfekte resultater.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.437