23948sdkhjf

LEDER: Det er sommerens skyld

Der er ingen tvivl, det er nu, elbilen får sit egentlige gennembrud, det er nu, mange får lyst til at eje en elbil, mener Motor-magasinets chefredaktør Flemming Haslund. Og hvorfor lige nu: Fordi det var så varmt i sommer.

LEDER Politikerne har talt stolpe op og stolpe ned om elbiler før. Men det er nu, det afgørende holdningsskifte kommer - det er lige NU, at mange er ved at beslutte sig for, at næste bil skal køre på el.

Dét har statsminister Lars Løkke Rasmussen læst for længe siden, det er derfor, klima med elbiler som spydspids er kørt i stilling som det kommende valgs tema nummer et.

At klima og elbiler kan komme til at fylde så meget i danskernes bevidsthed skyldes først og fremmest den varme sommer. "Måske er der noget om al den klimasnakken? Vi må gøre noget! Jeg holder op med at spise hakkekød, jeg springer næste charterferie over, jeg køber en elbil."

Derfor vil Lars Løkke sætte deadline for benzin- og elbiler i 2030 og for plugin-hybrider i 2035. Og fra samme år står den på stop af salget af 0-emissionbiler.

Og konsekvenserne for os i autobranchen: For værksteder, grossister og ikke mindst brugtvognsforhandlere er den totale omvæltning på vej. Mens det hele måske bliver knapt så dramatisk for forhandlere af nye biler; jeg mener, bygningerne er jo lige glade med hvilken energiform bilerne i udstillingen har.

Bekymringen for, at "folk" slet ikke ville købe elbiler er jo ved at forsvinde lige nu - for det er nu holdningerne ændrer sig. Og når vi når frem til 2030 er det el, kunderne vil have.

Fordi vi efter denne sommer er bekymrede for Moder Jord. Er hun måske ved at koge over...


PS: Der er allerede gået forhandlinger i gang om afgiften på elbiler i 2019 og 20. Politikerne har lovet hinanden, at aftalerne skal være på plads i løbet af nogle uger for at undgå, at bilsalget går i stå som sidste år.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109