RÅDGIVGNING Hvilken filler bruges til hvilken overflade? Hvilke trin i processen skal følges hvornår under spot repair, og hvordan tolker man nøgletal? Spørgsmål som disse dukker dagligt op, og fremover vil målrettede svar være tilgængelige for autolakerere og værkstedsejere døgnet rundt på Glasurit Know-how - den nye online platform fra lakleverandøren.
Den daglige arbejdsrutine på et værksted er præget af stramme deadlines. Det betyder, at hver eneste udførte opgave skal være løst til perfektion. Og skulle noget gå galt, skal der hurtigt findes en løsning, uanset problemets størrelse. Men ikke alt kan afklares i telefonen, og nogle spørgsmål skal besvares omgående. Til disse situationer har Glasurit udviklet en online platform, der gør det muligt for autolakerere og værkstedsejere at finde et kvalificerede svar på deres spørgsmål.
- Med Glasurit Know-how giver vi vores brugere en moderne form for problemløsning og træning. Uanset hvor eller hvornår der er behov på et værksted, er løsningen blot et klik væk. Således er platformen et genialt supplement til de tjenester, som tilbydes af vores Glasurit-teknikere og -konsulenter, siger regional marketingchef hos Glasurit, Michael Wiborg.
Omfattende Know-how
Glasurit Know-how er navnet på platformen, der vil blive udgivet via Glasurit-hjemmesiden i forskellige lande i løbet af 2019. Som navnet antyder, indeholder platformen Glasurits omfattede knowhow. Her finder autolakerere alt, hvad de har brug for at vide om produkter og processer. Og værkstedsejere kan få indsigt i, hvordan de måler og forbedrer værkstedets effektivitet.
Brugere kan se små videoer eller få adgang til e-bøger om emner, der lige netop er interessante for dem. Platformen byder på tips og tricks, og man kan nemt og hurtigt finde produktinformationer og tekniske datablade. Det betyder, at man altid kan bruge nøjagtigt det medie, man foretrækker mest til at finde svarene på ens spørgsmål.
Database og træningscenter
Komplekse processer opdeles i mindre informationsenheder. Dette giver brugerne mulighed for at hente de svar, de søger enten i form af et kort overblik eller en mere detaljeret beskrivelse, afhængigt af problemet eller hvor stram deadline er.
De enkelte moduler er ikke kun interessante for erfarne brugere, men kan også bruges til at uddanne nye medarbejdere eller lærlinge. Informationsplatformen kan derfor med fordel benyttes af autolakerere, værkstedsejere, Glasurit-teknikere, konsulenter og forhandlere.
Ny problemknuser er klar på nettet 24/7
Glasurit Know-How er en ny hjælpe-platform med rådgivning og træning, der bliver rullet ud i nærmeste fremtid.