JURA Der er ingen tvivl om, at en bilejer pådrager sig et erstatningsansvar, hvis bilejeren, uden at oplyse om det, lader en bil indgå i handlen som hel eller delvis betaling, som andre har rettigheder til.
Ansvaret er sågar objektivt og påhviler bilejeren, også selv om han måtte være uvidende om det. Det hedder også en retlig mangel eller vanhjemmel.
Men selv om bilforhandleren har ret til erstatning hos bilejeren, er det ofte vanskeligt at inddrive pengene, fordi kunden enten ingen penge har eller skylder penge andre steder.
Står man med en behæftet byttebil, kan man som bilforhandler ikke videresælge den, før tinglysningen af en eller flere rettigheder er aflyst. Ellers gør man sig selv skyldig i vanhjemmel og pådrager sig et erstatningsansvar.
I nogle meget uheldige situationer ligger tinglysningen af sikkerhed for gæld måske længere tilbage i rækken af ejere, og man står som bilforhandler over for en kompliceret detektiv-opgave.
Man kan som udgangspunkt ikke springe ejere over i rækken og fremsætte krav mod tidligere ejere, men hvis man gerne vil have en tinglysning slettet, så bilen kan videresælges hurtigst muligt, kan man blive nødt til at være den kunde, som har indbyttet bilen, behjælpelig med opklaringsarbejdet.
Hvis man ikke kan få kunden til at medvirke til, at en eller flere tinglyste rettigheder slettes eller til at afhente byttebilen mod betaling af den aftalte pris herfor i stedet, må bilforhandleren gå den slagne vej gennem domstole og fogedret og stille sig op i køen af kreditorer.
Tjek altid Bilbogen
Det hører derfor med som en hel naturlig del af en bilhandel at tjekke i Bilbogen, om der er tinglyst pant, udlæg, ejendomsforbehold eller andre rettigheder i byttebilen. Man bør faktisk tjekke dette både ved indgåelse af handlen og ved den faktiske aflevering af bil og byttebil.
Rent juridisk opnår man som bilforhandler ejendomsretten til byttebilen allerede ved aftalens indgåelse. Bilejerens debitorer kan derfor ikke opretholde pant eller andre rettigheder i bilen tinglyst efter slutsedlens indgåelse.
Imidlertid kan man som kreditor ikke se nogen steder, at bilen er solgt, så længe byttebilen ikke er afmeldt eller omregistreret.
Derfor kan man risikere, at der i tiden mellem slutsedlens underskrivelse og afleveringen af byttebilen bliver tinglyst eksempelvis et udlæg. Særligt hvis der er en lang leveringstid på den nye bil, kan der gå flere måneder mellem slutseddel og levering. I en sådan periode kan bilejers kreditorer nå at tinglyse sikkerhed for deres tilgodehavende.
Bilforhandleren kan ved at kontakte kreditor og dokumentere sin ejendomsret som oftest problemfrit få kreditor til at aflyse sit udlæg, men det er administrativt besværligt, og det er alt andet lige lettere at få bil-ejer til at samarbejde, inden bilerne fysisk skifter ejer.
Har man alligevel glemt at få tjekket Bilbogen og står med en byttebil, der er behæftet ud over den eventuelle oplyste restgæld, kan man trøste sig med, at man ikke ved at overtage bilen også har overtaget bilejerens underliggende gældforhold.
Hæfter aldrig for yderligere gæld
Det maksimale krav, en kreditor kan gøre gældende, svarer til byttebilens værdi, således at kreditor må lade sig nøje med at få bilen udleveret med henblik på bortsalg.
Hvis gælden overstiger byttebilens værdi, hæfter man som bilforhandler ikke herfor.
Som bilforhandler har man pligt til at drage omsorg for, at byttebiler, der videresælges, er fri for andres rettigheder.
Køber annullerede handelen
For nogle år siden traf Ankenævn for biler afgørelse i en sag, hvor en kunde havde købt en brugt bil af en bilforhandler. Kunden opdagede inden leveringen, at der i Bilbogen var tinglyst sikkerhed for en gæld i bilen og bad derfor bilforhandleren om at indfri restgælden eller dokumentere, at den var indfriet.
Dagen efter fremsendte bilforhandleren dokumentation for, at tinglysningen var aflyst. Kunden afhentede ikke bilen under henvisning til, at der ikke var modtaget dokumentation for, at den gæld, for hvilken der var tinglyst sikkerhed i bilen, var indfriet. Bilforhandleren betragtede handlen som uberettiget annulleret og krævede erstatning.
Ankenævnet slår fast, at det alene kan kræves, at bilen leveres, uden at der er tinglyst gæld i den. Der kan således ikke, medmindre det er aftalt, stilles krav om, at det underliggende gældsforhold er afviklet - kun at bilen ikke længere er omfattet af en tinglyst ret og dermed ikke længere er stillet til sikkerhed for gæld. Der var heller ikke ved underskrivelsen af slutsedlen stillet krav om, at sælger forud for leveringen skulle dokumentere, at der ikke var tinglyst rettigheder over bilen i Bilbogen.
Af sagen fremgik det, at der, i hvert fald dagen før leveringen, ikke var tinglyst rettigheder i Bilbogen. Da bilen derfor ikke på leveringstidspunktet ville lide af retlige mangler, var købers annullering af handlen uberettiget, og sælger havde ret til erstatning.
Tips til vigtig auto-jura: Undgå skjult gæld
Har man taget en bil i bytte, som viser sig at være behæftet med pant, udlæg eller andre tinglyste rettigheder, kan man ofte se frem til en masse bøvl, og man risikerer også at lide økonomisk tab. Heldigvis er det nemt at undgå.