ELBIL Elbilen efteråret 2018 - hvor langt er vi så nået? For det er jo faktisk otte år siden trillingerne Citroën C-Zero, Peugeot iOn og Mitsubishi i-MiEV som de første "rigtige" elbiler, der forsøgte sig herhjemme. Uden nogen succes er de fleste sikkert enige om.
Lige nu holder er ikke mange elbiler hos de danske forhandlere. En af dem holder i BMW-butikkerne, tre varianter af deres kompakte elbil med navnet i3. Her tester vi den sporty af dem, i3S med S som i sport.
Og ja, der er sport i bilens måde at køre på. For det første er den hurtig i afsættet - som alle andre elbiler i øvrigt. Hurtigt ud af startklodserne er virkelig en elbils-disciplin. Og med en effekt på 184 hk er bilen her i artiklen en mester.
Men det stopper ikke her: for BMW-teknikerne har ikke glemt, hvor de arbejder; så de har med helt bygget en sporty køremåde ind i i3’eren med et S koblet på. Set helt overordnet er det måske en afgørende egenskab, idet det får bilen til at henvende sig til en større målgruppe.
STYRKER OG SVAGHEDER
✔ Den er en elbil!
✔ Køredynamik
✔ Gratis el
÷ Rækkevidde
÷ Opladetid
÷ Pris
MEKANIKEREN SKAL VIDE:
Enhver mekaniker må gøre store øjne, når der ruller en i3 ind på værkstedet. Og det er ikke bare udseendet, der råber op i lokalet; det er teknikken hele vejen igennem.
Først og fremmest fordi i3 jo er en elbil. Det er fortsat ny teknik for de fleste. Dernæst er karrosseriets opbygning interessant; i jagten på at holde egenvægten nede (og dermed forbruget nede og rækkevidden oppe) har en i3 i vid udstrækning skabt af kulfiber - meget af det i øvrigt udviklet i fabrikkens motorsport-afdeling. Hvad der gi’r fart i motorsport er præcist det samme, som gi’r rækkevidde på vejene.
Typisk for en BMW - og det vejer antagelig tungt overfor en mulig køber af dette mærke - er bilens måde at køre på. Den er vitterligt som alle andre elbiler hurtig ud af startklodserne, men ikke nok med det; bilen skærer sving og balancerer i kurver som var den en BMW (hvad den jo også er).
i3S’s elektronikpakke er lige så omfattende som en "almindelig" BMW med GPS, BMW connect, adaptiv cruise-kontrol etc.
SÆLGEREN SKAL VIDE:
Meget tyder på, at der med bl.a. statsministerens udspil er kommet en helt ny lyst til at købe og køre elbil. Det skaber nye muligheder for sælgerne rundt om hos bilforhandlerne.
Men hvordan får man så interesse gjort til en underskrift? I tilfældet BMW i3S er der en række oplagte argumenter: At den er en elbil først og fremmest. Dernæst at bilen har en afgørende større rækkevidde end da elbilen var barn, så at sige. Den gang kneb det ofte med 100 km på en opladning. Her er 200 km realistisk og endnu mere, hvis man er venlig ved speederen.
Et problem for sælgeren er naturligvis, at rækkevidden altså ikke er mere end 200 km plus, og at det fortsat er tidskrævende at lade op - selv ved hurtigladere. Her gælder det for sælgeren om at være ærlig; det er den sikreste måde at ændre en mulig købers holdning fra "hmm!" til, "det finder vi ud af!"
BMW-sælgerens stærkeste kort er måske, at der lige nu følger tre års gratis strøm med købet af en af mærkets elbiler - inkl. i3’eren med de store hjul.
Testbil i denne artikel: BMW i3S med 184 hk til 337.429 kr.
Andre varianter af BMW i3S: i3 Unlimited med 170 hk til 306.918 kr. og i3 Grey Edition ligeledes med 170 hk til 315.000 kr.
Bil Motor Effekt Acc. Rækkevidde Udslip Pris
BMW Elmotor 184 hk 6,9 sek. i.o. 0 g/km 337.429 kr.
Hyundai Elmotor 120 hk 9,9 sek. 280 km 0 g/km 293.975 kr.
Nissan Elmotor 150 hk 7,9 sek. 270 km 0 g/km 303.880 kr.
*) Vi sammenligner BMW i3S med Hyundai Ioniq Electric Premium og Nissan Leaf Tekna.
BILTEST FOR PROFESSIONELLE - BMW i3S
Talen er om elbiler lige nu. Men hvor langt er vi egentlig nået - vi kører og vurderer BMW's i3S med særlige afsnit til og sælgere.